Annonce:
Annonce:

Birgithe er dødtræt

Katrine Marie Guldagers 'Birgithe med th' skyder løs mod folks ansvarsfralæggelse og ligegyldighed, men romanen fuser ud 

Forfatter Katrine Marie Guldager er aktuel med romanen 'Birgithe med th'. Foto: Les Kaner, 2018
Forfatter Katrine Marie Guldager er aktuel med romanen 'Birgithe med th'. Foto: Les Kaner, 2018
Annonce:
Følg Underholdning

’Birgithe med th’.  Katrine Marie Guldager.  Roman.  Gyldendal.  186 sider.  199,95 kr. 

Birgithe er folkeskolelærer, mor til tre - og så er hendes egen mor netop død. Vi møder hende efter begravelsen, hvor sorgen og praktikaliteterne er ved at presse hende ud over kanten. 

Romanen foregår over 12 dage, hvor hun bliver mere og mere dødtræt af det hele; hendes psykisk syge søster, rektoren på hendes skole, generelt alle dem, hun ikke mener gider at tage ansvar for sig selv og for andre. 

’Birgithe med th’ er en rigtig middelklasse-roman. Åh, børnene er blevet utilnærmelige teenagere, manden er lidt for sød, jobbet er udmattende. Birgithe må smutte i Torvehallerne og ose, når det hele bliver for meget.

Annonce:

Hun skal sælge barndomshjemmet, så hun kan erhverve forældrekøb til afkommet, men forsøger at skræmme de potentielle købere væk, da hun bliver irriteret over ejendomsmæglerens formulering om at finde den ’rigtige familie’ til huset. Hun svælger i sin egen sorg og lader det gå ud over både familien og sine elever.

Plask!
Birgithes trods mod samfundet, kernefamiliens strukturer og andres ligegyldighed indeholder et kritisk potentiale, men Birgithe fremstår så selvgod, bedrevidende og forkælet, at hun simpelthen er svær at holde af. Men bevares, hun kalder da også et sted sig selv for ’fucking usympatisk’. Hovedpersonens hykleri kan selvfølgelig være en pointe, men da der ikke er nogen udvikling i karakteren, forbliver hun bare et trælst bekendtskab.

Romanens sprogtone er nonchalant og moderne med bemærkelsesværdigt mange engelske låneord. Men der er noget mærkværdigt over jeg-fortælleren, der i sin indre monolog overforklarer ting, hun selv godt ved. Det føles stift og uautentisk - som her: ’I stedet for at høre nyheder prøver jeg at glæde mig over, at vi som land er blevet bedre til at sortere affald. Faktisk er det et kæmpe fremskridt.'

Annonce:

Romanen plasker simpelthen lige ned i den klassiske fælde med at forklare sine karakterer og situationer i stedet for rent faktisk at beskrive dem i scenerne. 

Romanen har dog også sine morsomme momenter, men ikke nok til at løfte den op til at være den velfungerende middelklasse-satire, den egentligt har potentiale til.

Katrine Marie Guldager

Født 1966. 

Debuterede i 1994 med digtsamlingen ’Dagene skifter hænder’. 

Siden har hun udgivet en lang række romaner, børnebøger og novelle- og digtsamlinger. 

Hun har modtaget flere priser og legater, heriblandt Kritikerprisen og Beatriceprisen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Læs mere

Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Danmarks dyreste husDanmarks dyreste husDanmarks dyreste husDanmarks dyreste husDanmarks dyreste hus
Annonce:

Mest læste lige nu

Ode til Hejremanden
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: