Klimaet er hot – i mere end én forstand. Ligesom seneste sæson af ’Borgen’, der handlede om klimaaktivister og politikernes forsøg på at manøvrere omkring den klimapolitiske dagsorden, omhandler Niels Krause-Kjærs nye spændingsroman, ’Nedsmeltning’, selvfølgelig også tidens store kampplads.

Journalisten Ulrik Torp er tilbage i dette fjerde selvstændige bind af den spændingsserie, der startede med ’Kongekabale’, som blev filmatiseret i 2004. Torp er i denne omgang endt som chefredaktør på lokalavisen ValbyPosten.

Via en kilde får Torp færten af en ministers boligsag, da en bombe eksploderer i organisationen Demokratisk Klima Fraktions hovedkontor - kort før et EU-klimatopmøde i København. Samtidig bliver chefredaktøren anklaget for voldtægt. Af en afdød kvinde, simpelthen! Og som om det ikke var nok, vender Torps fortabte søn plus ny kæreste hjem fra Bruxelles som klimaaktivister – og, gisp, vegetarer!

Krause-Kjær skriver som den dygtige journalist, han er. Der er dog ikke meget fokus på de sproglige detaljer eller andre litterære hoftevrid. Det kan tilgives, da spændingsgenren kræver sproglig enkelhed for at holde tempoet oppe.

Fuser ud
Den potens- og likviditets-udfordrede Torp er en vaskeægte ’boomer’, der stiller sig undrende over for stort set alt, han møder. Om MeToo lyder hans indre monolog:

’Listen over politikere, skuespillere og journalister, der havde fået ødelagt deres omdømme og mistet alt de seneste år på grund af MeToo-sager, var lang og indimellem lidt tilfældig.' Selv er han selvfølgelig uskyldig.

Senere bliver han anklaget for sexistisk omgang med sine kvindelige ansatte; noget, han slet ikke kan genkende. Men lad os da lige dvæle ved hans tanker om en af dem: ’Havde hun overhovedet haft sex? Og i givet fald med hvilket køn? Med sin spinkle krop helt blottet for former, flade bryster og kortklippet hår var hun nærmest nonbinær at se på. Alligevel var hun køn, syntes Torp.' Alligevel? Okay, boomer.

’Nedsmeltning’ fungerer langt hen ad vejen som spændingsroman om politiske rænkespil og nødvendigt nævenyttige journalister. Desværre anvender Krause-Kjær løbende deus ex machina-løsninger (begivenhed, der uventet redder en håbløs situation, red.) for at binde enderne sammen. Beviserne for de konspirationer, Torp vil afsløre, falder nærmest ned i skødet på ham. Det punkterer spændingen, og romanen formår derfor ikke helt at levere det, den lover.