Annonce:
Annonce:

Brian Sandberg, det er en ommer

'Friends 4 ever' med Stein Bagger og forfatterfejde med Jønke. Eksrockerens seneste bud på en selvbiografi er en ommer - bogstavelig talt

Brian Sandberg er aktuel med selvbiografien 'Unåde'. Foto: Anthon Unger
Brian Sandberg er aktuel med selvbiografien 'Unåde'. Foto: Anthon Unger
Annonce:
Følg Underholdning

'Unåde - Mit liv i bad standing' Brian Sandberg. Selvbiografi. People's 235 sider. 279,95 kr.

Undervejs i min læsning af Brian Sandbergs 'Unåde' blev selvbiografien trukket tilbage af forlaget People's - angiveligt på grund af flere potentielt injurierende passager. Bogen var udkommet dagen før, og man kan forestille sig, at hans allermest dedikerede fans allerede har fået fat i et eksemplar af første udgave.

En ny udgave vil ramme boghandlerne senere på måneden, lover forlaget. Jeg har læst de pågældende passager og studsede da også over et par ting.

'Der findes kun en forfatter i HA,' advarede daværende Hells Angels-frontfigur Jørn 'Jønke' Nielsen Sandberg, ifølge sidstnævnte selv, da han udgav 'Gangster' i 2011. Det fik han så ikke ret i, ham 'Jønke', og nu er Sandberg så aktuel igen.

Annonce:

Han er ganske vist ikke længere medlem af hverken Hells Angels eller Bandidos, men det er stadig årene i disse rockergrupperinger, og hvordan han endte i 'bad standing' i begge, der fylder i hans fortælling.

Det gør også karrieren som 'sikkerhedskonsulent' for den bedrageridømte Stein Bagger og den glamourøse tid, hvor Sandberg fik tilnavnet 'Jetsetrockeren'. En titel, han var meget stolt af.

Ikke den skarpeste springkniv
Generelt udgør ansættelsen hos Stein Bagger bogens mest interessante kapitler. Sandbergs benovelse over Baggers opmærksomhed og penge og hans fuldstændige tiltro til ham får ikke ligefrem rockerforfatteren til at fremstå som den skarpeste springkniv i dynejakken.

En detalje, der fik denne anmelder til at le højt, var, hvordan Stein Bagger, da han var varetægtsfængslet, underskrev et af sine breve til Sandberg med den venindehalskædeklingende afslutning 'Friends 4 ever'.

Annonce:

Sandberg har i denne omgang selv siddet bag tastaturet. Og det kan læses. Bogen er ikke fuldstændig ueffen, men det selvportræt, som Sandberg skriver frem, bliver for repeterende i længden. Han fremstår som en skallesmækkende mimose, der, når han selv står på den anden side af det brutale bandemiljø, synes, at de godt nok var lige lovlig strenge ved ham.

I bogens sidste kapitler, hvor Sandberg skriver om sin kræftdiagnose, er der dog enkelte erkendelser om den storkriminelle fortid, men det er ikke ligefrem en overbevisende angrende synder, vi møder i 'Unåde'.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Deltagerne i 'Øen VIP' børstede tænder med tandbørster, de fandt i vandkanten. Hør mere i 'Der er brev' med Oliver Bjerrehuus herunder eller i din podcast-app.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Der er et mordforsøg i gang
Annonce:
Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: