Bryd tabuet, åbn kulturen

Man må godt sidde i et fly, men ikke i en koncertsal. Man må godt købe bøger, men ikke låne bøger. Paradokserne står (stadig) i kø, når det gælder den genåbning af kulturen, som Joy Mogensen også for et år siden fandt det upassende at tale konkret om

René Fredensborg demonstrerede mandag inden den nye genåbningsaftale foran Kulturministeriet.

Kulturens genåbning

For et år siden blev kulturlivet også tabuiseret af sin egen minister.

- Jeg ville opfatte det som upassende, hvis jeg stod og talte om kultur lige nu, sagde Joy Mogensen i forhold til coronapakker og genåbningsplaner.

Joy Mogensens askepotkompleks er tilsyneladende uforløst, for på trods af nattens genåbningsplan er kulturen stadig et lukket land, og ingen har hørt fra ministeren.

Kunsten spiller andenviolin og bliver (stadig) spist af med ukonkrete åbningsfaser, månedslange ventetider og coronapas mig i røven.

Støj-anmeldelse: At larme er at leve

Fedtspil for gallerierne
Således har Joy Mogensen ikke foretaget sig andet det sidste år end lejlighedsvis at forlænge de såkaldte aktivitetspuljer, altså kompensation, kompensation, kompensation. Frem for konkret action.

Senest med mere økonomisk fedtspil for gallerierne så sent som i fredags. Dagens vage genåbningsplan vidner om, hvor lidt vi som samfund prioriterer åndens hånd.

Og dét selvom kulturen er helt i knæ, omsætningsmæssigt halveret og ladt i stikken som en af de bærende samfundssøjler, vi alle har brug for at læne os op ad NU og HER.

Tænk bare på, hvordan du under nedlukningen får åndelig støtte fra netop kulturen i form af for eksempel film og bøger.

Kunsten er der for dig, men hvem er der for kunsten?

Kvindernes kampdag: Mænd skal stadig dø!

Pibe og 'Absolute Music 2'
Det er oplagt at ihukomme Churchill, der sagde: 'This country cannot afford to be materially rich and spiritually poor.'

Det andet berømte Churchill-citat om, at det er kulturen, vi går i krig for, har desværre vist sig for godt til at være sandt, men rigtigt er det, at vi altid og særligt i krisetider har brug for åndelige vitaminer.

Det er for mig lige så selvindlysende som den protestaktion, jeg planlægger at udføre på Kulturministeriets trappe, hvor vi skal ryge pibe og høre 'Absolute Music 2' på repeat.

Kunsten frem i bussen
Desværre får kulturen konstant stedmoderlig behandling i eget hus. Paradokserne står i kø:

  • Man må sidde i en bus eller et fly, men ikke på et bibliotek eller i en koncertsal. Man må købe bøger, men ikke låne bøger.

  • Man må tage i BR Legetøj, men ikke på Børnenes Museum.

  • Man må godt mødes og indspille en film, men man må ikke mødes og se en film.

  • Man må godt være 50 personer til udendørs gudstjeneste, eller 250 personer i Ikea, men der må ikke være én eneste person i en teatersal.

  • Færger må sejle med over 1000 passagerer på en færge, men et søfartsmuseum må ikke åbne døren for én eneste gæst.

  • Man må gå til bageren og stå og snakke i køen, men man må ikke gå til medborgerhuset og lytte til et foredrag.

Lad os tale åbent om at få kulturen genåbnet. Kort sagt: Kunsten frem i bussen NU.

#brydtabuet

#åbnkulturen

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Se flere af René Fredensborgs anmeldelser.