Annonce:
Annonce:

- Det er fucking fedt at smøre Stines baller ind i sololie

Ærgerrighed står for fald på 'Paradise Hotel'. Det er 'fucking nederen at være dronning', og en mandlig deltager bryder sammen i gråd. Heldigvis er der masser af solcreme

Annonce:
Følg Underholdning

 

Paradise Hotel, sæson 18, afsnit 7-9

Et af værelserne på det mexicanske realityhotel bærer navnet 'Infinito', hvilket på italiensk betyder uendelig, uden slutning.

Jeg har opgivet at følge med i, hvem der putter dér, men kan oplyse, at den nye Vanessa, trods sit sovekammerblik, blev sendt hjem.

Hun nåede at være cirka to dage i mikrokosmos, så hun græd selvfølgelig utrøsteligt. Og dét på baggrund af, at drengeholdets anfører, David, havde lagt en strategi så simpel, at både jeg og Patrick for første gang kunne følge med.

Magter ikke livet
Det går i det hele taget op og ned for gøgleren Patrick, der dog oplever en decideret følelse af ren lykke, da han får lov at smøre Stines røv ind i solcreme.

Bagefter dupper han panden på den umælende hanløve Andreas. Som en slags knæfald, fordi han jo til daglig kysser med Stine (som i dag hedder Nora).

Annonce:

- Stine ligner én, der ikke magter livet, når hun står op, lyder det fra Andreas. Hvis Andreas vil være spot on, når han endelig siger noget, så begynder jeg at tro på ham.

Patrick er min nye favorit. Let at gøre glad, let at gøre ked af det. Ægte følelser, tror jeg. Desværre for Patrick står der en aften Pandoras Æske på menuen.

Udpumpning før sex
Endnu et koncept, man som 'Paradise'-nybegynder selv må regne ud, men jeg forstår det som en række spørgsmål på små lapper papir, hvor man er forpligtiget til at være ærlig, mens man lyver.

- Jeg vil bruge den til at stikke til mennesker. Også dem, jeg holder af, forklarer Stine.

Og således ender Camilla med at sige, at hun nærmest skal være klar til udpumpning, før hun vil have sex med Patrick. Det griner Patrick selv ad, indtil han næste dag bryder sammen i gråd. Heldigvis ender han sammen med Camilla på en daybed, hvor hun trøster ham ved at sige, at hun ikke mente det (se video).

Annonce:

Fucking nederen at være dronning
Pandoras Æske åbenbarer også, hvorfor Sille altid spiller så hård.

- Min historie rager ikke folk, snerrer hun.

Ingen sprækker i facaden, og så alligevel. I blind ærgerrighed afslutter afsnit ni med, at Sille bliver dronning for en aften.

Mens hun sidder alene i tårnet, kommer en ny deltager ved navn Lasse ind fra vest. Faretruende solbrændt under øjnene, men Sille undrer sig mest over, at han bærer en kongekrone.

- Jeg undrer mig lidt over, at han har en krone på, men jeg er sikker på, det har en betydning, confesser hun til kameraet med opfølgeren:

- Det er fucking nederen at være dronning lige nu.

Klart, for Sille står til at miste kontrollen, og dét vil jeg gerne se.

Ting, man kan undre sig over i paradiset:

Deltagerne ryger tilsyneladende ikke på 'Paradise Hotel', men det gør de.

Det foregår på en trappe, hvor det er forbudt at samtale, og man altså heller ikke bringer optagelser fra.

Det er ikke usædvanligt, at man på hotellet lytter ved døren, når deltagerne går i seng med hinanden. Det hele bliver selvfølgelig også filmet inde i rummet, så du skal altså forestille dig at producerne af og til får løn for at se pornofilm.

På 'Paradise Hotel' lider deltagerne i denne sæson af såkaldt hudsult, hvorfor visse typer pludselig bider andre typer.

Camilla blev først valgt fra af 'Paradise'-castingtyperne. Senere blev hun valgt til, og nu er hun konstant involveret i alle intriger.

Når en deltager siger, at de hellere vil til udpumpning end have sex med en anden deltager, så lyver de.
 

Ugens dialog i Paradise Hotel:

Patrick banker på en dør for at hente solcreme:

- Hej ... jeg skal smøre solcreme på Stines røv.

Patrick til confessionkamera:
- Det er fucking fedt, at jeg får lov at smøre Stines ... øh ind i solcreme på balderne. Det er helt klart det, som jeg har ventet på.

Patrick ved poolen:
- Det er faktor 15. Okay, det skal bare gå langsomt det her.

Stine til confessionkamera:
- Patrick, han får lov til at smøre min røv ind i solcreme, fordi det må han gerne. Det er jeg røvligeglad med. Jeg skal have solcreme på, og Patrick vil gerne røre lidt ved en sød numse, så ...

Patrick til confessionkamera:
- Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal reagere, når hun faktisk mener det den her gang. At jeg gerne må røre lidt på hende, amen altså de balder der, de skal da bare smøres ind i så meget faktor 15, som noget kan være, altså ...

Stine ved poolen:
- Ah, det er koldt.
Patrick
:
- Jeg ved det godt, men det er dejligt. Fuck, det er lang siden, man har rørt ved røvbalder. Hold kæft, hvor er jeg glad.

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: