Det skriger til himlen

’Badehotellet’ bliver stadig bedre, efterhånden som der kommer mere substans, men der er stadig lang vej endnu

Se traileren til den nye sæson af 'Badehotellet'

’Badehotellet’, sæson 8, afsnit 1
Manus: Stig Thorsboe og Hanna Lundblad. Konceptuerende instruktør: Fabian Wullenweber. TV2, 1. februar.

’Badehotellet’ har siden sæson tre fra 2016 været den ubestridt mest populære tv-serie herhjemme.

Så nej, kvalitet og kvantitet følges heller ikke i denne sammenhæng ad.

Vi er nu nået til sæson otte, der med blot fem afsnit er den hidtil korteste. Hvilket godt kan undre en hel del, da 'Badehotellet’ rent faktisk er begyndt at handle om noget.

Seriens karakterer stifter i høj grad bekendtskab med den tyske besættelsesmagt i sæsonen. Foto: Mike Kollöffel /TV2 Film, tv & radio Hvor historisk korrekt er 'Badehotellet'? Hold øje med disse detaljer

Skiftet fra hjernedød nostalgi efter noget, der aldrig har eksisteret, tilsat tilforladelige tidsmarkører til en eller anden form for letflydende substans, indfandt sig allerede i den forrige sæson med tyskernes besættelse af Danmark. Her var trods alt et eller andet, som man selv med sin bedste vilje ikke kunne reducere til destilleret, hengemt hygge.

Men måske seriens store succes også skyldes, at den altid sendes i de mørkeste vintermåneder, hvor længslen efter det evige solskin og sommerlys (der som alt andet her naturligvis også er kunstigt) nærmer sig det ubærlige?

Billedtekst: Krigen kommer stadig tættere på, selv om sommergæsterne prøver at lade som ingenting. Foto: Mike Kollöffel/TV2
Billedtekst: Krigen kommer stadig tættere på, selv om sommergæsterne prøver at lade som ingenting. Foto: Mike Kollöffel/TV2
 

Nå, men vi er nået til sommeren 1941, og tyskerne har indtaget Hotel Udsigten, der ligger blot halvanden kilometer længere nede af kysten. Det bekymrer dog indledningsvis ikke vores faste hold af sommergæster. For nu at citerer Weyse (Jens Jacob Tychsen): ’Hvis vi lader som om, de ikke er her, er de her ikke’.

Det viser sig – som den danske regering også nogenlunde på det her tidspunkt så småt måtte begynde at indse – naturligvis ikke at være nogen helt farbar strategi. Oprustningen på østfronten, interneringen af de danske kommunister, den udbredte sortbørshandel og mange andre relevante punkter begynder efterhånden at kaste deres sorte skygger ind over ’Badehotellet’.

1. februar er der gensyn med de mange gæster og ansatte på 'Badehotellet'. Foto: Mike Kollöffel/TV2 Film, tv & radio Corona er skyld i stor ændring i 'Badehotellet'

Det skriger til himlen
Derfor skriger det også til himlen, at samtlige skuespillere stadig agerer, som var de med i en virkelig dårlig, samtidig folkekomedie med overdreven gestik og mimik samt en replikudtalelse, der lyder, som om de henvender sig til folk med nedsat hørelse og reduceret fatteevne. Intet, som i intet, overlades til fantasien her, og antydningens kunst er en by i Rusland på den anden side af fronten.

Det kan undre, da en stor del af de medvirkende skuespillere jo i anden sammenhæng har vist, at talentet ikke fejler noget.

Det betyder så til gengæld, at det må være fuldstændig bevidst, at de gør det så parodisk dårligt. Hvilket jo nærmest gør det endnu værre.

Så ja, ’Badehotellet’ er blevet markant bedre med tiden. Men når udgangspunktet var så ringe, som tilfældet var, så er der stadig et godt stykke vej endnu, til at det ligefrem bliver en fornøjelse at overvære.

I det mindste synes skuespillerne selv at det er sjovt at være med på set.

Anne Louise Hassing prøver nu kræfter som novelleforfatter. Foto: Anthon Unger Danske kendte Sporskifte: Kaster sig ud i erotisk projekt

248 kommentarer
Vis kommentarer