- 'De havde pint, sultet og tørstet mennesket ud af ham. Han var ikke længere sig selv. Han var hoppet, så højt han kunne, og havde ladet sig falde i kæden for at knække nakken, men hovedet sad uskadt på skuldrene, og fangevogterne holdt fest, fordi han var i live.'
Barske løjer. Ovenstående er en passage i Puk Damsgårds beretning om Daniel Rye, der i 2013 glad og fro krydser grænsen til Syrien, hvor han vil fotografere befolkningens levevilkår under krigens rædsler. Allerede efter et døgn går det galt. Daniel kidnappes og bliver med ét selv en del af de rædsler, han var kommet for at dokumentere. I 398 dage holdes han som gidsel hos terrorvældet, Islamisk Stat, hvor han i afmagt overvejer at begå selvmord.
Dansk journalist rejser fra Pakistan
Puk Damsgård har begået en fremragende bog. Sammen med Daniel Rye bringer hun os igennem hele det menneskelige følelsesregister: frygt, smerte, ensomhed, skrøbelighed, mod, håb og glæde. Desuden beskriver bogen på fornem vis, hvordan et menneske agerer, når det berøves to basale og – for os i denne del af verden – uomtvistelige menneskerettigheder: værdighed og frihed.
Men bogen skildrer ikke kun Daniels mareridt som gidsel. Også hans pårørende gennemgår et sandt helvede, hvor de ikke aner, om de nogensinde kommer til at se deres søn i live igen. En anden passage i bogen beskriver moren, der på sin arbejdsplads i Legoland, håndterer Daniels gidseltagning med sikkerhedskonsulenten, Arthur: 'Det var svært nok i forvejen. Mens gæsterne kørte i karruseller inde i forlystelsesparken, stod hun i personalets pauseområde og modtog opkald fra Arthur og myndighederne, når de ringede med spørgsmål eller nye meldinger om hendes kidnappede søn.' Tak for kaffe.
Mindst 40 IS-krigere meldes dræbt
Med 'Ser du månen, Daniel' får vi et enestående indblik i, hvordan en dansker har oplevet og overlevet en gidselsituation hos de uforsonlige voldspsykopater i Islamisk Stat. Alene det gør bogen unik. Udover den ekstraordinære handling er en af bogens styrker den sobre og neutrale fortælleform. Ligesom i sine journalistiske reportager som Mellemøsten-korrespondent beretter Puk Damsgård uden at tippe over i den ene eller anden politiske og moralske lejr.
Bogens eneste svaghed er, som jeg ser det, at vi aldrig får at vide, hvordan Daniel egentlig har klaret strabadserne. Vi mennesker reagerer vidt forskelligt på traumatiske oplevelser, og de mentale ar kommer ofte først til udtryk mange år senere. I hvilket omfang Daniels sind har lidt skade, ved derfor ingen. Formentlig ikke engang Daniel selv. Grunden til, at hans beretning udgives nu er naturligvis, at forlaget og Puk Damsgård (og Daniel?) ville bringe den, mens den er aktuel. Men måske der om nogle år er basis for et opfølgende bind, som igen bringer os ind i Daniel Ryes sind? I givet fald vil vi være i sikre hænder med Puk Damsgård som skribent.
Puk Damsgård: 'Ser du månen, Daniel'. 304 sider. 299 kr. Politikens Forlag
