Anmeldelse: 'Evita' er knageme en stor oplevelse

Andrew Lloyd Webber og Tim Rices musical er flot og medrivende i Det Ny Teaters opsætning

Charlotte Guldberg som Evita Peron modtager folkets hyldest. (Foto: Miklos Szabo)
Charlotte Guldberg som Evita Peron modtager folkets hyldest. (Foto: Miklos Szabo)

'Det Ny Teater: Evita' af Andrew Lloyd Webber og Tim Rice. Instruktion: Daniel Bohr. Scenografi: Paul Farnsworth. Musikalsk indstudering: Per Engström. Medvirkende: Charlotte Guldberg, Jesper Lohmann, Tomas Ambt Kofod m.fl.

Eva Duarte, der er uægte datter af en ranchforvalter, rejser i 1935 fra sin landsby til Buenos Aires for at finde lykken som skuespiller. Hendes brændende ambitioner fører hende sammen med Juan Peron, og godt hjulpet af hendes veludviklede talent for magt er han få år efter Argentinas præsident og hun førstedame. Foragtet og forhadt af overklassen og militæret, forgudet af folket.

Som blot 33-årig dør hun af kræft og opnår derefter nærmest helgenstatus.

Fejende flot
Stærkt stof, som Andrew Lloyd Webber og Tim Rice skabte deres nyklassiker ’Evita’ af. Forestillingen har snart 40 år på bagen, men den virker i Det Ny Teaters opsætning dugfrisk, medrivende og fejende flot.

Egentlig er ’Evita’ tættere på opera end musical, for der tales fortryllende lidt og synges desto mere. Dejligt, for der er vildt mange stærke sange i forestillingen – med ’Don’t Cry For Me Argentina’ som det sikre højdepunkt.

Scenografien er nærmest hyperaktiv med over 35 sceneskift og en idérig brug af spejle. I kombination med en livlig koreografi er der således noget for både øjne og ører. Som forestillingens naturlige omdrejningspunkt er Charlotte Guldberg en velsyngende Evita.

Karisma
Til gengæld udstråler hun ikke i overvældende grad den tvetydighed, der præger titelpersonens handlinger, eller den karisma, som gør hendes opstigning til magtens tinder troværdig. Rollen som Juan Peron er en mærkelig fisk – en lidt farveløs mand, der på én gang er veg og brutal. Jesper Lohmann gør ham nok så godt, man kan.

Den tredje store rolle i forestillingen er fortælleren Che, der med kynisk skepsis følger og skildrer Evitas erobring af folkets hjerter. Thomas Ambt Kofod spiller ham med en passende portion sardonisk humor.

’Evita’ er i Det Ny Teaters opsætning ikke pletfri, men den er knageme en stor oplevelse.