Flad finale i 'Arvingerne'

Successerien kunne ikke holde kadencen og det afsluttende afsnit var klart sæsonens svageste

Signe (Marie Bach Hansen) kigger langt efter anden sæson af 'Arvingerne. (Foto: Martin Lehmann/DR)
Signe (Marie Bach Hansen) kigger langt efter anden sæson af 'Arvingerne. (Foto: Martin Lehmann/DR)

'Arvingerne', 10. afsnit. Konceptuerende instruktør: Pernilla August. Hovedforfatter: Maya Ilsøe. Medv.: Trine Dyrholm, Carsten Bjørnlund, Marie Bach Hansen, Jesper Christensen m.fl., DR1, 2. marts.

Det er nok ikke nogen hemmelighed, at jeg har været ovenud begejstret for ’Arvingerne’, der i sine bedste stunder var intet mindre end fremragende tv, som viste, at DR snildt kan være med på samme niveau som HBO og de andre store børn i skolegården.

Det er til gengæld heller ikke nogen hemmelighed, at jeg synes, at kvaliteten er faldet her hen mod slutningen med finalen som det hidtil mest skuffende afsnit. Var det her vi var startet, er jeg ikke sikker på, at jeg havde været lokket om bord på galejen.

Det der skulle have været både den afrundende sløjfe på fortællingen indtil videre samt en omgang lokkemad til næste sæson, landede i stedet som en gedigen, uelegant maveplasker. Øv.

Arvingerne: Før finalen

Det meste af tiden gik med navlepillende parforholdsfnidder - hvilket vi har så rigeligt af i forvejen. Og det kom næppe som den store overraskelse, at det lykkedes Emil at fucke fuldstændig op. Til gengæld var det noget af en overraskelse, at Gro sprang ud som kunstsvindler, motiveret af lige dele forfængelighed og søskendekærlighed.

Men lur mig, om hun ikke kommer til at fortryde det. Den stærkt karikerede russer (grænsende til det racistiske), der var lige så dum som han var rig og vulgær, skal nok komme efter hende i anden ombæring. Det samme gør galleristen Kim, der nødtvunget måtte lukke hende ind i varmen igen. Det er jeg faktisk villig til at vædde på. Hvis jeg taber, lover jeg at gense samtlige afsnit af 'Badehotellet'.

Og det var netop den forudsigelighed, der skæmmede afslutningen på ’Arvingerne’ sæson 1. Det virkede lidt som om at hovedforfatteren Maya Ilsøe havde sluppet tøjlerne her til sidst og ladet episodeforfatterene få lidt for frit spil. Som de så valgte at bruge til at gå i samtlige de klichefælder de løb ind i. Det var jo ikke et spørgsmål om hvorvidt Signe og Andreas gik fra hinanden – men hvornår de gjorde det.

Spændingen stiger i 'Arvingerne'

Lige som alle vist nok havde regnet med, at Emil ville komme galt af sted i Thailand. Hvilket jo havde været den bedste grund til ikke at lade det ske. Efter at have skabt et varieret og levende persongalleri samt en lang række interessante problemstillinger, fes det grundlæggende ud i hvem der knepper med hvem og banale barndomstraumer.

Lige som Signes forvandling fra grim ælling til herregårdsejende svane (der dog stadig er klædt som Klods Hans) også er lidt for tyk. Selv om vi befinder os på Fyn.

Vi sætter dog stadig vores lidt til at Ilsøe og kompagni ryster posen lidt, og fortsætter sæson to med samme imponerede kadence, som de trods alt holdt de første syv afsnit at den indledende sæson. Det var først med den der omgang forbandede Hollywood-håndbold i afsnit otte, at filmen knækkede. Hvilket dog ikke forhindrer os i at sætte os trolig til rette, når fortsættelsen følger.