Se nyt interview med Anden om komiker-krigen i tv-klippet herover
----------------------------------

– Det handler om mig, sagde Anders Matthesen som indledning til sit nye show.

Den oplysning kom næppe bag på mange i salen, for det gør det oftest for manden, der også er kendt som Anden. Men samtidig handlede det også om alle os andre, for ellers ville det jo være uinteressant.

Anders Matthesen holder i sin indstuderede selvoptagethed et spejl op for os alle. Ofte ser ansigtet i spejlet ret besynderligt ud, men sådan kan det jo også være i spejlet på badeværelset.

Og kedeligt er det aldrig.

Anden fucker up
Ser vi bort fra det knap så vellykkede parløb med Thomas Hartmann i forestillingen ’Bytte, bytte købmand’, er det fire år siden, at Anders Matthesen sidst har begået et show, så han kan jo ikke ligefrem anklages for at fråse med sit talent.

Men nu er han tilbage. Og endda tilbage i Falconer Salen, hvor hans hidtil største kunstneriske succes, ’Anden På Coke?’, havde premiere i 2006.

Igen beskæftiger han sig med forholdet mellem de figurer, han har skabt, og sig selv:

– Det er Anders’ historier. Det er Anden, der fucker dem op.

Siden sidst er der sket store ting i Anders Matthesens liv. Han har for eksempel taget stort kørekort. Nå ja, og så har han fået en søn.

Han var med til fødslen:

– Det er jo hårdt. At stå op der i fire timer.

Op i røg
Showet indledes med en helt asketisk scenografi. Anden, en mikrofon og et mikrofonstativ.

Men gradvist udvikler scenen sig til et sandt udstyrsstyrke, der både rummer Matthesens fortid og nutid. Jeg røber ikke hvordan, for der er en del overraskelseseffekter undervejs, og jeg vil ikke ødelægge fornøjelsen for de mange tilskuere, der givetvis vil følge efter.

Showet kulminerer med, at Anden lader sit liv og sin fortid gå op i røg. Og så synger han en sang.

Hele forestillingens tema er jo seriøst nok, men Anders Matthesen ville ikke være Anden, hvis han ikke undervejs med få sekunders mellemrum leverede præcise observationer og rablende vittigheder om alt tænkeligt. Og en del, jeg ikke lige havde tænkt på.

Jeg grinede i et væk og forlod teateret opløftet. Endnu et smukt kunstværk fra Anders Matthesen.