Floromvunden finale

'Dronningeofret' er politisk soap og psykologi i husmorhøjde. Men værst af alt er romanen spild af læsernes tid, mener Ekstra Bladets anmelder

Hanne-Vibeke Holsts 'Dronningeofret' er allerede solgt til Sverige og Norge. (Foto: Kamilla Bryndum)
Hanne-Vibeke Holsts 'Dronningeofret' er allerede solgt til Sverige og Norge. (Foto: Kamilla Bryndum)
Hanne-Vibeke Holst: 'Dronningeofret'. 664 sider, 299 kr. Gyldendal

To ting springer i øjnene i Hanne-Vibeke Holsts selvstændige og afsluttende bind om kvinder og magt i Danmark. For det første lykkes det at etablere og dirigere et omfattende persongalleri. For det andet udpensler Holst de mest ligegyldige detaljer til ekstremer. Det vender vi tilbage til.

Kort fortalt handler 'Dronningeofret' om socialdemokraternes formand Elizabeth Meyer, som på grund af spirende demens vil køre kronprinsessen, Charlotte Damgaard, i stilling som arvtager. Og det er en svær kabale, den Alzheimer-ramte politiker prøver at lægge.

Samtidig med hukommelsestabet og de strategiske manøvrer bliver hun truet på livet af islamister. Og det gør ikke tingene nemmere, at Damgaard også har mand og tvillinger at tage hensyn til. Derudover rasler nogle nationalister med sablerne, så hele den politiske palet er med.

Absurd udpenslet
Alt sammen meget godt og næsten spændende, hvis ikke Holst udpenslede alt til det absurde.

Når to kvinder taler sammen på en strand, er det ikke nok at nævne lyden af en motorsav i det fjerne. Nej, der skal også være et fly med bannerreklame for trestjernet salami, der svæver forbi (hvornår er det i øvrigt sidst set?).

Og som om det ikke er nok, så banker Holst optrinnet fast ved at sammenligne det med postmodernistisk kunst.

Kurrende infantilt
Værre går det til de infantilt skildrede møder på Borgen. Alle replikker suppleres med beskrivelser om sindsstemninger, nag og intriger.

Det er ikke bare for meget. Det er komplet ulideligt, og 'Dronningeofret' forbryder sig mod al god opdragelse ved at være en mursten på over 600 sider. Alt over 249 sider er frås til denne omgang husmorlitteratur.

Hanne-Vibeke Holsts fans vil utvivlsomt labbe 'Dronningeofret' i sig. Men nye læsere bør ikke begynde her.
Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.