Annonce:
Annonce:

Drag-krøniken

Med Anders W. Berthelsen som super-drag er der fire stjerner fra Ekstra Bladets anmelder til ny forestilling på Nørrebros Teater

Annonce:
Følg Underholdning
Annonce:

Nørrebros Teater: ’Hedwig And The Angry Inch’. Danske tekster: Kenneth Tordal. Medv.: Anders W. Berthelsen, Anne Vester Høyer, musikeren Mads Langer med band. Instr.: Mikala Bjarnov Lage

Så er der kønsskifteoperation på Nørrebros Teater.

Hedwig er sviende sej, men kommer desværre aldrig rigtig ind i under huden og bliver medrivende, eller for den sags skyld iørefaldende nok. Spørgsmålet melder sig hele tiden: Hvad skal vi egentlig med den godt 10 år gamle, ret floskelfyldte, meget amerikanske historie om en flosset dragskæbne?

Det er først til sidst, det sner i et rockdrøn af en renselsesfest. Anders W. Berthelsens Hedwig står parykløs, klædt af til det bare, let dellede skin, kun nødtørftigt indhyllet i Stars and Stripes, mens hans store kærlighed Mads Langers Tommy synger sin tilgivelseshymne.

Det er Berthelsens markante præstation af 'drag-krønike', der bærer forestillingen, som indvarsler de nye tider med den unge direktørduo Kitte Wagner og Jonatan Spang – efter at (Nørre)broen til fortiden og Per Pallesen med succesdrønet 'Mød mig på Cassiopeia' gik op.

Nedtrådt sjæl
Fra den ene stjerne til den anden. Her blinker 'Hedwig' med sin lille 'gale tomme', resterne af en mislykket kønsskifteoperation, som skulle redde Hansel ud af Østtyskland med den amerikanske korporal, som hanhunnen lå på knæ for, da han friede. Vi er tilbage i 80’erne, før murens fald.

Hele den grænseoverskridende tur er i første række et forsøg på at slippe over kønsmuren. Den er et langt stykke af vejen forfatterens egen, inspireret af familiens tyske babysitter Helga, der også var luder.

Hedwig satser på stjernevejen med sit livs kærlighed, Tommy, der flygter, da han konstaterer bulen af resterne af Hansel. Han stjæler hendes musik og sjæl, der gør ham til den store rockstjerne i skæret af den tragedie, der skete, da Hedwig suttede og hans bil endte i en børnebus, så kun en overlevede.

Hedwig humper sig igennem livet i sine plateaustøvler som den nedtrådte sjæl, hun er. Måske kunne hun i sine velmagtsdage have vundet et melodi-grandprix.

Nyd Anders W.
Dramaet nåede aldrig Broadway, dertil var det ikke stuerent nok, hverken politisk, religiøst ellers kønsmæssigt, men til gengæld blev det filmatiseret (2001) – og har siden ramt en masse scener.

Det er en den evige jagt på den bedre halvdel – både ens egen og den, man søger. Og der er følsomme øjeblikke i den smukt opsatte forestilling, der fungerer som en slags rockkoncert med frem- og tilbageblik i historien.

Mads Langer i entertainersko, brillantinehår, kanintænder, godt guitargreb og fremragende sangstemme ligner til forveksling den spinkle, amerikanske forfatter, der selv er bøsse og overværede premieren.

Mads har trods sin lidenhed stemmen og musikken i sig – og vokser sig stor og mægtig i slutsceneriet. Det er nok her, de nye tider venter. Sammen med ny cd i 2008.

Anne Vester Højer, 31, som Yitzak er den anden støtte omkring Berthelsen. Det er hende, der præsenterer: – Hvad enten I kan lide det eller ej: Hedwig.

– Jeg griner for ikke at græde, gentager den kuperede drag, der blev født med hovedet i ovnen. Men har man ikke ligesom hørt det før?

Men nyd trods alt Anders W.s Hedwig: 'Yankee go home – with me!' Det er mere ham end forestillingen, der er firestjernet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
’Man behøver ikke have ondt af Joachim, men...’
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: