Annonce:
Annonce:

Anmeldelse: 'Bankerot' er bedre end '1864'

Ny dansk tv-serie er et nærværende og troværdigt nutidsdrama

Thomas (Martin Buch) og sønnen Niklas i DRs nye tv-serie 'Bankerot'. Første og andet afsnit sendes på DR1 torsdag aften kl. 20.30 d. 16. oktober (Foto: DR)
Thomas (Martin Buch) og sønnen Niklas i DRs nye tv-serie 'Bankerot'. Første og andet afsnit sendes på DR1 torsdag aften kl. 20.30 d. 16. oktober (Foto: DR)
Annonce:
Følg Underholdning

 

Bankerot. Afsnit 1 og 2. Instr.: Henrik Ruben Genz. Sendes på DR1 torsdag d. 16. oktober kl. 20.30

Det er ikke nemt at være nogen, som den salige digter engang sagde. Slet ikke de to gamle venner Thomas (Martin Buch) og Dino (Esben Dalgaard), der hver især har deres at bakse med. Thomas’ kone blev for et par år siden dræbt af en flugtbilist, hvilket har gjort sønnen Niklas – som overværede ulykken – så traumatiseret, at han ikke har talt siden, og myndighederne er begyndt at true med tvangsfjernelse.

Dino er netop blevet prøveløsladt fra en fængselsdom for forsikringssvindel, og skylder Tandfeen (Nicolas Bro) en masse penge. Det er med andre ord på tide at vågne op og skride til handling, hvis tilværelsen skal tilbage på skinner.

Da Dino er kok og Thomas sommelier ligger det jo lige for at starte en restaurant. Der er bare lige det med finansieringen. Og så må Thomas konfrontere sin far (Finn Nielsen), som han ikke har set i ti år.

Annonce:

Det er hovedtråden i DR's nye seriesatsning 'Bankerot', hvis lancering har stået noget i skyggen af røgsløret fra '1864'. Hvilket er synd, for dømt ud fra de to første afsnit af begge serier, så ved jeg godt, hvilken jeg helst ville være i selskab med, hvis jeg selv kunne vælge.

Anmeldelse: '1864' kom klodset fra start

Men her hører al sammenligning også op, for 'Bankerot' er et nærværende, troværdigt nutidsdrama med plads til både glimt i øjet og et sardonisk smil på læben, som gør en dyd ud af sine små armbevægelser.

Henrik Ruben Genz ('Frygtelig lykkelig' m.fl.) har stået for den lydefri instruktion, og den flittige manuskriptforfatter Kim Fupz Aakeson ryster heller ikke på hånden her.

Femstjernet sønderjysk råddenskab

Fine biroller
Martin Buch (som mange sikkert husker fra 'Rytteriet') og det mere ubeskrevne blad Esben Dalgaard har en fin pingpong i de to hovedroller, og omkring dem cirkler en række fine bifigurer, hvor man især fryder sig over Finn Nielsen som den kyniske far og Lars Brygmann som den anløbne onkel Gerner, der ikke har hang til finere gastronomi. Eller finere noget som helst andet.

Annonce:

Lærke Winthers liderlige fængselsbetjent og Rikke Louise Anderssons sorgramte kantinebestyrer er endnu for tyndt skitserede til, at man for alvor kan bedømme dem, men potentialet er bestemt til stede.

'Bankerot' er med andre ord endnu et eksempel på, at det ikke altid (faktisk ret sjældent) er dem, der råber højest, som har det mest interessante på hjerte.

Den største anke er, at en halv time pr. afsnit virker lige abrupt nok.

Bankerot. Afsnit 1 og 2. Instr.: Henrik Ruben Genz. Medv.: Martin Buch, Esben Dalgaard,Lærke Winther, Lars Brygman m.fl.

Sendes på DR1 d. 16. oktober 2014 kl. 20.30

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette Frederiksen har svært ved at skelne mellem moral og dobbeltmoral
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: