Jeg er en 31-årig mand med strækmærker

Standup-komikeren Warberg spidder sig selv – og os - i sit nye show

Thomas Warberg er en meget morsom mand, og hans show er proppet med vitaminer.(Foto: Hans Bach/PR Foto)
Thomas Warberg er en meget morsom mand, og hans show er proppet med vitaminer.(Foto: Hans Bach/PR Foto)

 

Bremen: Warberg Comedy Tour 2016 Premiere i Bremen torsdag aften, derefter rundt i landet frem til december

I lang tid – jeg kan have en fornemmelse af, at vi taler om år, men det er nok ikke rigtigt ...

Men i hvert fald i meget lang tid har København været plastret til med plakater, der reklamerer for Thomas Warbergs andet one-man show.

Efter så megen råben var der torsdag aften endelig mulighed for at få at se, hvad al larmen handler om.

Og Warberg skuffer ikke.

Vi taler om den helt klassiske stand-up. En mand og en mikrofon. End ikke den traditionelle vandflaske er der blevet plads til. Den ydre dramatik består i, at manden på et tidspunkt tager sin jakke, og lidt senere endda smøger sine skjorteærmer op.

Det er så det.

Hvordan behandler vi hinanden
Men Warberg har noget på hjerte. Det handler om, hvordan vi behandler hinanden. Når vi nu har det så godt i Danmark, hvordan kan det så være, at vi så så tit opfører os så elendigt over for andre mennesker?

Det lyder måske tungt, og det er det da også helt konkret, når Warberg tager udgangspunkt i, hvordan folk så på ham, da han for nogle år siden vejede betydeligt meget mere, end han gør i dag.

Det lyder måske også banalt, men Warberg er i stand til at hente et sindssygt antal overraskende billeder, beskrivelser og anekdoter ind i historien.

Og først og fremmest er han sjov. Med en sprudlende livlig mimik og gestik tøver han ikke med at udlevere os andre og sig selv.

Sex i badet
Som i sin grafiske beskrivelse af, hvordan hans hud ser ud efter det store vægttab:

- Jeg er en 31-årig mand med strækmærker.

Efter mange temmelig overaskende detaljer om Warbergs krop springer vi direkte til en absurd skildring af sex i badet, og sådan går det over stok og sten og et utal af emner, der stritter hid og did.

Sønderjyske racister
En fuckfinger fra en bilist, en ejendomsmæglers hysterisk morsomme pandehår, Dragsholms Slots spøgelser, Maldiverne, Malaysia, sønderjyske racister med meget mere.

Manden er i øvrigt selv sønderjyde:

- Er jeg racist? Det har jeg da aldrig troet. Jeg kører ellers tit i taxa.

Thomas Warberg er en meget morsom mand, og hans show er proppet med vitaminer.

Mark le Fevre stod i øvrigt for opvarmningen og gjorde det fint. Han ondulerede blandt andet DSB, og det kan jo ikke gøres for tit.

 

 

 

 

 

Seneste nyt

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.