Man kan låne 'Meter i sekundet' helt gratis på alle landets biblioteker. Også som lydbog - indtalt af Sofie Torp, som spiller hovedrollen i filmudgaven.

Blot et sparetip, for som bekendt er Nordisk Films Biografer kun ude på at rippe dig med deres skandaløse priser på sæder, popcorn og posecola. Og tro mig: Filmatiseringen er ikke pengene værd.

Bogen er klog og komisk, fyldt med vise ord og muntre karakterer. For eksempel en samling stærkt originale kørelærere, der fungerer som et skævt indstillet bakspejl på, hvordan livet slingrer rundt med os alle. Især Stine Pilgaards kvindelige antihelt.

Et shot med skvalderkål? 
Hovedpersonen har en sund skepsis over for det omklamrende pseudo-fællesskab på den vestjyske højskole, hvor hendes forfattermand får arbejde.

Og så er hun ellers lost in translation i forhold til alt, det man ikke gør og siger ovre vestpå, nærmere bestemt i Velling, som også i virkeligheden har sloganet 'Vi vil i Velling'. Man tror jo, det er løgn.

Det kulturclash er naturligvis også filmens plot. Marie er såkaldt 'påhæng', for lidt og for meget på samme tid. Hun tager sig af parrets baby, der kun kan sige 'muh'.

Og som i bogen forsøger hun på kejtet og kantet vis at tilpasse sig både det bøvede bøhland og dagligdagen på en pladderpatetisk højskole, hvor man til fester serverer shots på brændenælde og skvalderkål. Det burde også være løgn.

Lige lovlig utro
Langt de fleste film er et lån fra litteraturen. Kunsten er at skære fra uden at ridse sjælen.

Instruktør Hella Joof og manusforfatterne Jenny Lund Madsen og Ida Marie Rydén er lige lovlig utro mod oplægget. For stærkt skal det jo gå på det store lærred. Det bliver proppet og poppet med unødvendigt mange frit opfundne scener. Og en happy ending, som ikke helt stemmer med romanens cirkulære sadcom-atmosfære.

Det bliver til sløset feel good-film. Christian Tafdrup kan godt spille guitar, men det lykkes filmholdet at få det til at se ud, som om han ikke kan.

Tv-fænomenet Anders Agger springer også ud som skuespiller. Han skal egentlig bare være sig selv. Det har han svært ved. Det bliver stift. Hella for ikke at have evigt ironiske Joof som instruktør. 

Til gengæld har Hella Joof husket at tage begrebet 'repræsentation' dybt seriøst. Vi får sat ekstra kulør på det ellers kridhvide Vestjylland. Det ligner en politisk korrekt tilsnigelse.

Smart i en fart
Også den sarkastisk betragtende Marie er blevet smart i en fart, nærmest lidt irriterende. Man savner bogens mere tvivlende jeg.

Filmen har desværre ikke bevaret romanens elegance. 'Meter i sekundet' burde i stedet blive til en timelang tv-serie, hvor det autentiske persongalleri for alvor kan folde sig ud.

For eksempel den intense Christine Gjerulff som den vilde veninde Krisser. Eller Christian Tafdrup som højskolens påhængs-kollega. De fylder begge, ligesom kørelærerne, for lidt i filmen.

Gad vide, om folk, der ikke har læst bogen, kan følge med. Jeg tror det ikke. Så læs! Bogen husker man. Filmen er hurtigt glemt.