Annonce:
Annonce:

En desperat kamp for overlevelse

En hævngerrig trold, en talende ræv og en natur, der tager til genmæle. Rasmus Daugbjergs 'Trold' er en både poetisk og makaber klimakrise-allegori

Rasmus Daugbjerg har netop udgivet sin anden roman, 'Trold'. Foto: Lea Meilandt
Rasmus Daugbjerg har netop udgivet sin anden roman, 'Trold'. Foto: Lea Meilandt
Annonce:
Følg Underholdning

’Trold’. Rasmus Daugbjerg. Roman. Gutkind. 123 sider. 199,95 kr.  

I en fiktiv fortid regerer en humørsyg og tyrannisk konge over menneskene, og menneskene regerer over naturen.

De fælder dens træer og slagter dens dyr for at tilfredsstille kongen. De jagter den kvindelige trold i skoven, som menneskene beskylder for at stå bag deres ulykke: 'Det er trolden, der har taget vores datter,' siger de. 'Den har taget mine æg ud,' siger de. 'Trolden malkede mig om natten, den har stjålet min sæd.'

Trolden ser menneskernes ødelæggelse af den natur, hun selv er en del af, og beslutter sig for at beskytte dyrene og skoven. Som der står: ’Hendes tårer knyttede hende til dyrene og træerne og jorden: Hun græd, fordi de led. Hun skulle beskytte dem.'

Annonce:

Arkaisk og hypermoderne
Undervejs i kortromanen 'Trold' optræder også en række mennesker, der hver især kæmper for deres egen overlevelse i et feudalt samfund. Skæbner, der alle er en del af den samme smadrede natur.

Der er noget på én gang både arkaisk og hypermoderne over romanen. Eventyr-elementerne: Det gode mod det onde, den talende ræv, barnet, der er halvt menneske-halvt lam og den gotisk-uhyggelige skov kunne lige så godt optræde i et folkeeventyr fra 1800-tallet.

Samtidig er bogen hypermoderne i sin tematik, som man vist godt kan tillade sig at udlede er en allegori over den moderne miljø-apokalypse. Den fylder som bekendt meget i samtidslitteraturen, hvor forholdet til naturen er gået fra at være romantisk og metaforisk til at være angstfuldt og meget, meget konkret.

’Trold’ er en både grum og poetisk klimakrise-gyser, hvor naturen tager til genmæle. Daugbjerg skriver blændende sorgfuldt om en desperat kamp for overlevelse.

Rasmus Daugbjerg

Født i 1993.

Uddannet fra den svenske forfatterskole Biskops Arnö og Forfatterskolen i København.

Han debuterede i 2021 med romanen ’Rygtet’.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: