Først løb brystmælken til i den danske litteratur. Læserne kunne die ved romaner og digtsamlinger om det besværlige moderskab. Læse om ængsteligheden, omsorgen og hormonernes rasen. Senere kom også de digteriske fædre i gang.

Duncan Wiese bidrager til denne bølge med 'Kirsebærplukkerne', en digtsamling om at blive far for første gang. Om at flytte fra et socialt boligbyggeri til et hus på landet, hvor musene kribler i fundamentet.

Digtene følger jeget og hans kæreste fra slutningen af graviditeten til den første tid med det nye barn:

'Din mave er en bleg melon / indeni rød og fyldt med kerner / blod og en baby / et lille dyr / der sparker til min hånd.' 

Teksterne kredser om dagligdagens trivia. De handler om barslen, om omsorgsarbejdet og de lønindtægter, der aldrig slår til. Og om kønnets betydning i forældreskabet: 'Jeg har brug for at mit barn ligger her / men jeg er bange for at blive til en kvinde / at det lille kød / der lytter til mit hjerte / hekser mig om (...).'

Vulkan af hud
Der er en spændende ambivalens ved faderskabet i Wieses tekster: 'Jeg vil / så gerne / være nogens mor / nogens elsker / jeg vil have kjole på / og føde / et barn gennem / den vulkan af hud / der rejser sig mellem mine ben / der er ingen vej tilbage / jeg er nogens far / det ved jeg / på papiret / eller / jeg fik en mail (…).'

Wieses digte agerer i en klassisk poetisk arena. Teksterne henter sit materiale fra naturen, myterne, drømmene og de nære erfaringer. Dele af digtene kunne være skrevet i alle fortider, der er noget tidløst over deres naturpoetiske patos:

'Det første gåsetræk over himmelen / er en sætning / Lyden af fjerene højt oppe / og en hæs sang / Noget bag / det æggegule slør / lader bogstaverne / falde mod jorden.'

Kunne man indvende, at vi efterhånden har læst os igennem rigelige amninger, søvnløse nætter og søndersprængte underliv? At nærmest enhver forfatter, der bliver forælder for første gang, skriver en bog om det? At forfatterne bør løfte blikket fra eget afkom og se ud i verden? Ja, det kan man. Men jeg er nu ægte glad for, at 'Kirsebærplukkerne' findes med al dens følelsesfuldhed, ambivalens og afdæmpede skønhed.