Frustrationer som fællessang

Poprock-ikonet Alanis Morissette spillede samtlige sange fra sit 27 år gamle gennembrudsalbum. Det betød inderlig singalong i en sal fyldt med modne damer og deres få medbragte mænd

Lyden var overraskende god, bedre end ølpriserne, som i Royal Arena løber op i 90 kroner for en stor fadbamse.  Foto: Per Lange
Lyden var overraskende god, bedre end ølpriserne, som i Royal Arena løber op i 90 kroner for en stor fadbamse. Foto: Per Lange
Følg Underholdning

 

Alanis Morissette, Royal Arena, København, torsdag 9. juni

Det startede lidt aparte med en storskærms-gennemgang af superstjernens glorværdige karriere. In case den næsten udsolgte sal skulle have glemt hende. Det havde de på ingen måde.

Det østrogentunge plus40-segment stod og sad klar til skråle højt og klart, da Alanis Morissette indledte med 'All I Really Want', fuldstændig ligesom på hendes ikoniske gennembrudsalbum.

Hun havde savnet det, sagde hun. Nu 48 år, håret farvet lyst. Mere rund, mere fyldig. Smilende og stadig lige sikker i sit kraftfulde crescendo. Alanis kan stadig synge sine komplicerede sange.

Feministiske fuck off-sange
På selve scenen var hun knap så vild og ustyrlig som dengang i 1995, hvor hun kom brølende og sparkede patriarkatet hårdt i løgposen med sine feministiske fuck off-sange.

Mindre kan også gøre det. Hun gik rundt frem for at løbe. I dag er den canadiske hippie så også mor til tre børn på 3, 6 og 11 år. Det fik hun også nævnt en passant, mens hun altså indledte sin verdensturné i selveste København. Med et noget anonymt orkester, men alligevel solid backup for den stadig viltre frontfigur.

Det var en nærmest gammeldags koncert, der egentlig skulle fejre 25-året for gennembrudspladen 'Jagged Little Pill'. Dog et par år forsinket på grund af corona og alt det skidtmads. Det gjorde kun fællessangen endnu mere intens.

Gåsehudshøjde

'Hand In My Pocket' var i gåsehudshøjde. 'You Learn' var en lille stikpille, der kvikkede publikum endnu mere op. 'Forgiven' løftede salen. 'Ironic' stemte mod taget. 'You Oughta Know' fik alle til at skråle: Are you thinking of me when you fuck her?



Alanis gjorde engang det alternative mainstream. Hendes personlige frustrationer er stadig tydeligt fælleseje for en hel generation, der i Royal Arena fik sig et intenst nostalgitrip.

Det var ikke patetisk, det føltes næsten perfekt, nærmest tidløst. Der er stadig håb i de håbløse sange

. Der er fortsat komplekse og knivskarpe observationer lige til at spejle sig i m/k. Skyld, skam og andre herligt uforløste sager.

Intenst nostalgitrip
Jeg blev atter forelsket i Alanis, som på mange måder er soundtracket til min første store (ulykkelige) kærlighed. 

Det er det, der er med Alanis. Hun har altid været en ener, med alt hvad det indebærer af depressioner og dertilhørende inducerende poesi. Det modsatte af en fabrikeret popdulle, men inderlig og nærværende. Indbegrebet af integritet.

Alle tændte mobilerne, da hun afsluttede med 'Uninvited' fra filmen 'City of Angels'. Alle rejste sig og klappede, da hun takkede af med 'Thank You'.

DET SPILLEDE ALANIS:

ALL I REALLY WANT
HAND IN MY POCKET
RIGHT THROUGH YOU
YOU LEARN
FORGIVEN
MARY JANE
REASONS I DRINK
HEAD OVER FEET
ABLAZE
PERFECT
WAKE UP
NOT THE DOCTOR
IRONIC
SMILING
YOU OUGHTA KNOW

EKSTRA:

YOUR HOUSE
UNINVITED
THANK YOU



Billedgalleri af Per Lange

Mere fra Ekstra Bladet+

Vi kan ikke have en rigspolitichef, der lyver

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind