Gyldne damer i den gale hals

Fortænkt og fantasiforladt. Carlsberg har relanceret logoet på Guld Tuborg. Dansk Kvindesamfund ser gulddamens serveringsbakke som ’et æstetisk symbol på strukturel ulighed’

Gyldne damer i den gale hals

Carlsbergs nye Guld Tuborg-logo

Der er så mange møder, hvor man gerne ville have været en flue på væggen.

Da EU besluttede sig for, at papirsugerør skulle være krimakrisens globale redningsplanke.

Da DSB indførte politisk korrekte piktogrammer.

Og da Nørrebro Pride rangordnede minoriteterne i såkaldte safe spaces således, at afrodanske queers skulle gå foran grønlandske queers, som skulle gå foran asylansøgere fra LGBTQIA-segmentet og så fremdeles.

Og så altså det møde, hvor Carlsberg besluttede at tage serveringsbakke, stiletter og bryster fra Den Gyldne Dame.

Ring til Taliban?
Den politiske korrektheds kompleksitet føles som evige tømmermænd. For hvis Den Gyldne Dame ikke længere må være sig selv, er det så også endegyldigt passé med Carlsbergs lårkorte eventdamer og de nedringede J-dags-nissepiger?

Og et måske overset fremtidsperspektiv: Skal gavlmaleriet af skuespillerinden Annette Strøybergs berømmede silhuet på Gl. Kongevej nu overmales på talibanagtig facon?

Carlsberg nægter at forklare sig til Ekstra Bladet. I sidste uge var undskyldningen, at de var midt i lanceringen af netop Guld Tuborg, hvorfor de ikke havde tid til at tale om lanceringen af netop Guld Tuborg. Nu siger bryggeriets presseansvarlige, Nina Brønden Jakobsen, at man slet ikke ønsker at deltage i et interview, hvilket faktisk matcher det løjerlige forsigtighedsprincip, som hele sagen baserer sig på; frygten for at nogen får noget ellers helt uproblematisk i den gale hals.

De drikker for lidt på Carlsberg
Jeg er bange for, at de drikker for lidt i Carlsbergs pr-afdeling. Man har måske i et anfald af anspændt ædruelighed kontaktet Dansk Kvindesamfund for at høre, hvordan den klassiske gulddame matcher tidens kønskamp. Et markedsføringsmæssigt selvmål, som svarer til, at TV 2 Zulu ringer til Black Lives Matter for at opklare, hvad de mon synes om stationens lille sorte zulukriger-logo.

- Det er et æstetisk symbol på strukturel ulighed, lyder svaret, når man spørger om den slags.

Således også fra Signe Gissel Schmidt, som er 1. næstforkvinde i Dansk Kvindesamfund, og måske ikke helt taler samme sprog som guldøllens mange tilbedere.

Se videoen øverst i artiklen

Oversat til bodegadansk betyder analysen, at det nu er nedværdigende for kvinder at servere en øl for os mænd, som jo statistisk set er de mest alkoholiske. Hvilket jeg i øvrigt også synes er et æstetisk symbol på strukturel ulighed, hvis det endelig skal være med den på.

Opdigtet problem
Hverken fagforeningen 3F eller brancheorganisationen Horesta, som varetager interesser for bartendere og tjenende ånder af alle køn, vil forholde sig til kvindesamfundets nonsens.

Det er som bekendt farligt at gå op imod tidens strømninger, og selvfølgelig skal de gyldne damer logomæssigt tage øllet i egen hånd og være med til festen, det kan ingen være uenig i. Sådan har det jo altid været. Men når det gælder guldbajerens signalværdi er kønskampen opdigtet, fortænkt og fantasiløs.