Annonce:
Annonce:

Har det hele: Strippere, agenter og sure feminister

Anden sæson af 'Tiger King' byder igen på mord, swingersex og masser af nakkehår

Se traileren til sæson to af 'Tiger King'

'Tiger king 2' har netop haft premiere på Netflix
Annonce:
Følg Underholdning

'Tiger King', 2. sæson, Netflix

Advarsel: Hvis du ligesom mig nåede et mætningspunkt og til sidst ikke orkede mere om 'Tiger King', så læs ikke længere. Og lad være med at se de fem afsnit af anden sæson, der havde premiere i går og nu ligger på Netflix.

Der er fare for, at du igen får lyst til at lade nakkehåret gro, male striber på din hund og banke et par smykker i kønsorganerne.

Første sæson af det kombinerede krimidrama og freakshow lagde (godt hjulpet på vej af første corona-bølge) gaderne øde for halvandet år siden, men den indlysende efterfølger er umiddelbart mødt af en række praktiske udfordringer:

Annonce:

Titelkarakteren; Joe Exotic, den dyreglade, homoseksuelle, våbenelskende countrymusiker og præsidentkandidat med penisring og bundesligahår, er f.eks. kun med på telefon fra fængslet, idømt 22 år bag tremmer for mordforsøg (han hævder af samme grund, at han aldrig har set første sæson).

Kvinden, han angiveligt ville myrde, hans nemesis, den mulige ægtemandsmorder og luksushippie, Carole Baskin, har selv nægtet at medvirke i sæson 2, og i øvrigt sagsøgt Netflix for alligevel at bruge optagelser af hende.

Det lyder som lidt af et bespænd, men ro på, tigerfans: Det spiller sgu alligevel.

Carole Baskin er ikke tilfreds med, at Netflix bruger optagelser af hende i sæson to. Foto: Loren Elliott/Ritzau Scanpix
Carole Baskin er ikke tilfreds med, at Netflix bruger optagelser af hende i sæson to. Foto: Loren Elliott/Ritzau Scanpix
 

Strippere og meth-junkier
Persongalleriet er stadig outstanding.

Både Trump og O.J. Simpson er med, men de virker næsten normale blandt zoodirektører i swingersex, meth-junkier, folk uden arme og ben, strippere, hemmelige agenter på vandscootere, gale rigmænd, en helt fantastisk clairvoyant, Youtube-detektiver, ærkesure feminister og dyresagsforkæmpere og konspirationsteoretikere med bandanaer og skydevåben, masser af skydevåben, og bandeord, masser af bandeord.

Annonce:

De fleste af dem passer godt nok ikke tigere længere, men så har de til gengæld tid til at tage røven på hinanden, udnytte den pludselige berømmelse (til bl.a. at sælge analblegemiddel og deltage i 'Vild med dans') – og til at opklare forbrydelser.

Det sidste giver anden sæson sin berettigelse, for det viser sig (spoiler alert!), at der faktisk ER noget nyt at komme efter i seriens to true crime-spor: Meget tyder på, at Carole Baskin VAR involveret i sin eksmands mystiske forsvinden, og endnu mere tyder på, at Joe Exotic himself HAR været offer for et komplot, sat op af flere af seriens bimse bipersoner.

Der er dermed også gødet til en sæson 3, hvor vor elskelige hovedperson forhåbentligt igen er på fri fod.

#FreeJoeExotic

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Jakob Ellemann spiller hasard med befolkningens retsbevidsthed

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: