Har du talt med din nabo i dag? 

30-årige Patrick Cakirli satser (igen) på at blæse ensomheden en lang march ved at krydse Danmark på gåben. Især de unge føler sig stadigt mere ensomme. Vi gik med fra Helsingør en tidlig morgen for at hjælpe med at prikke hul på det evige tabu

Har du talt med din nabo i dag? 

March mod Ensomhed.

16. august til 10. oktober. Se link til ruten i bunden af artiklen

Patrick Cakirli må ikke gå, hvis han ikke har nogen at følges med. Det er det benspænd, initiativtageren til den fjerde udgave af 'March mod Ensomhed' har pålagt sig selv, hvilket har forsinket hans ellers utrættelige kamp mod ensomhed hele tre gange.  
 
To gange i 2017, i Vissenbjerg på Fyn og senere uden for Horsens. Og igen året efter i det sydfynske et sted. Det bliver ikke et problem denne mandag morgen på gågaden i Helsingør, hvor hans medbragte bagage-klapvogn peger mod Holte, og end ikke silende regn kan holde folk fra at traske med.

Patrick Cakirli er flankeret af en større flok, lokalpolitikere, repræsentanter fra sociale foreninger og ikke mindst en 7.-klasse fra Helsingør Lilleskole, der har 'ensomhed’ som ugens tema.   
 
Tabuet går i ring

Dagens rute starter typisk for hele turen med kaffe og croissanter på rådhuset. Formanden for Helsingørs omsorgs- og sundhedsudvalg, Mette Lene Jensen (V), siger et par borgerlige ord, som det sig hør og bør i de 56 kommuner, marchen starter og slutter i. Fra Nexø til Varde, via både Sønderborg til Hjørring.
 
Patrick Cakirli taler gerne om, hvordan han selv har følt sig isoleret. Han har som sådan masser af opbakning til et problem, der ifølge analysen 'Ensomhed i Danmark' er så udbredt, at hele otte  procent af danskerne føler sig ensomme. Dog helt op til 12 procent blandt de unge mellem 16 og 29 år.  

Tallene taler for sig selv, når nu tabuet gør det så svært.
- Ensomhed er stadig et tabu, fordi det simpelthen er svært at tale om, siger Cakirli, mens vi spadserer langs med Øresund.
Marchhastigheden er på lidt under fem km/t.

Ven-til-en

Foregangsmanden danner symbolsk nok bagtrop og samler op på dem, der sakker bagud, mens han fortæller om en turbulent opvækst fordelt på opholdssteder og plejefamilier. 
- I slutningen af 2016 følte jeg mig så alene og ensom, at jeg flere gange om ugen ringede ind til Livslinjen. Ikke fordi jeg nødvendigvis følte mig selvmordstruet, men fordi jeg ikke havde nogen at snakke med.

Nu spadserer han den følelse ud af kroppen på sin to måneder lange rute, mens han således møder tusindvis af samtalepartnere. Man må gøre noget, ligesom de gør i foreningen Ventilen, som under sloganet 'Gør ungdommen mindre ensom' får de penge, som ensomhedsmarchen i år forhåbentlig får samlet ind.  


Ræk ud!
Jeg falder i snak med en mand ved navn Mads Trier-Blom, der hurtigt fortæller at han kender alt til følelsen af ensomhed. Han er bipolar, næstformand i Depressionsforeningen og foredragsholder i sin egen virksomhed ved navn InkluderFler. 

- Hvordan ved vi egentlig, at sådan en march her nytter? 

- Jamen det hjælper altid at række ud til andre og gøre opmærksom på det her. Ræk ud til din nabo, proklamerer han.

Velvidende at vi dybest set isolerer os mere og mere, især digitalt.  

- Jeg er begyndt at sende sms'er til folk, jeg vil ringe til, for at høre om jeg må ringe til dem. Det er jo egentlig absurd, funderer Mads Trier-Blom, mens han stikker mig et visitkort.  
 
Vores fødder er gået i stå under samtalen, marchen mod ensomhed fortoner sig i det fjerne. Jeg må tilbage til bilen og tilbyder at komme forbi og give ham et lift, hvis han ikke har fået indhentet flokken.  
- Jeg vil ikke snyde, griner han.  
- Men jeg er glad for, at du tilbyder det. For mig er det sociale, at jeg betyder noget for dig, og du betyder noget for mig. Det handler om at række ud! 

Se hele ruten her.