Her er ingen Ternet Ninja

De er ved at have travlt, hvis de skal nå det hele i ’Kometernes jul’. Desværre bruger de det meste af tiden på ligegyldigt lystspil

Ekstra Bladets anmelder er snart i mål med at anmelde samtlige afsnit af årets julekalender. Foto: Christian Geisnæs/TV 2
Ekstra Bladets anmelder er snart i mål med at anmelde samtlige afsnit af årets julekalender. Foto: Christian Geisnæs/TV 2

 

En dag tilbage, som Nik og Jay ville have sagt.

Ikke kun til juleaften, men også til ’Kometernes jul’ skal have samlet en hulens masse tråde, hvis ikke årets naturvidenskabelige julekalender skal ende som en lidt flad fornemmelse.

Lærerne og forældrene gør, hvad de kan. Desværre kan de ikke ret meget andet end at indtage FlyCorp iført julemandskostumer, for på den måde at få adgang til teleporteren. Da vagten ikke vil lukke dem ind, trækker de en nissehue over hovedet på ham. Det hele føles lidt som et lystspil fra 60’erne. Det er ikke en ros.

Samtidig, oppe på Planet 9, truer Viggo med at dræbe 9’seren Tanja, hvis ikke han får kufferten med sit magilium. Og de to yderpunkter er et meget godt eksempel på et af julekalenderens problemer: Man vil så gerne lave en serie, der er alting på en gang. Sjov, spændende, sørgelig, skarp. Som en Pixar-film, Marvel-universet eller ’Ternet Ninja’. Noget, der umiddelbart er til børn, men hvor også unge og voksne kan se med. Og så gaber man for højt og ender alt for tit med noget, der ikke rigtig appellerer til nogen af dem.

I hvert fald ikke på en måde, så man virkelig føler sig knyttet til historien og karaktererne. Det hele bliver lidt uvedkommende og karikeret.  

Okay, handlingen fortsat: Mie og Noor redder Tanja ved at give Viggo kufferten. Men Elias og Johannes har tømt den for magilium. Johannes vil kravle ind i hullet til brønden med det, men er for stor. Han må vokse hurtigt, for han klarede det fint i sidste uge. I stedet får Elias opgaven.

Nede på jorden lykkes det de voksne at komme ind på FlyCorp og få banket en julefest på benene. Tom ser sit snit til at score nogle billige point hos personalet og hopper med på idéen. Anna og Mette går på jagt efter en maskine, der kan afbryde alarmen ind til teleporteren, mens de andre opholder Tom. Bolette-Henriette griber til en desperat løsning og sætter sig ved klaveret for at synge en pivfalsk julesang.

Og … her har vi det så igen. For det er muligvis sjovt. Men ikke for voksne, og ikke for unge og børn, der lige har været i biffen og se Onkel Steward drikke sig ned på en luderbar. Jo, måske for børn under syv år, men ifølge TV 2 er julekalenderen som bekendt ikke egnet for dem.

Det er i sandhed et paradoks, som selv ikke naturvidenskaben kan forklare.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.