Imponerende klit-komedie

'Badehotellet' er elsket, seerne bør elskes tilbage i sidste sæson

'Der falder replikker i ’Badehotellet’, der er temmelig usandsynlige, men alligevel falder,' bemærker Mads Kastrup. Foto: TV2
'Der falder replikker i ’Badehotellet’, der er temmelig usandsynlige, men alligevel falder,' bemærker Mads Kastrup. Foto: TV2
Følg Underholdning
Følg Anmeldelser

'Badehotellet', afsnit fem, sæson ni

Fem episoder er simpelthen for pauvert.

Men det er måske mere end noget udtryk for, at holdet bag ’Badehotellet’ selv mærker en vis metaltræthed. Stik modsat seerne, må man konkludere.

Sæsonen er slut. Med en Morten Korch-finish. De gode glædes, de grumme græmmer sig. Og denne mærkelige triumf af et stykke populærkultur, der hver uge jorder det langt dyrere og finere ’Borgen’ i seertække, tager sig en lur – eller ’hviler sig lidt’, som Fru Fjeldsø ville sige – indtil en tiende og angiveligt sidste omgang klit-komedie udkommer i 2024.

Jeg er overrasket over, hvor gnidningsløst, forfatterne fik det hele til at falde på plads her i sæsonafslutningen. Selv Uwe Kiessling kom næsten hjem. Eller fik i hvert fald set sin datter.

Mærkelig Munk
Jøderne fik deres penge tilbage. Weyse blev nationalhelt. Værnemager Molin gik i spåner. Og grev Ditmars onde stedfar blev afsløret og bragt til arresten i Skagen. Og så var der ud over alt dette tilmed plads til en ’Badehotellet’ classic: Historieundervisning. Som altid lægges i munden på en af karaktererne, denne gang Hr. Aurland:

’Så mærkeligt at tænke på, at dem, Kaj Munk hyldede før krigen, endte med at blive dem, der slog ham ihjel. Nogen demokrat tror jeg aldrig han blev’.

Der falder replikker i ’Badehotellet’, der er temmelig usandsynlige, men alligevel falder. Der er plots, hvor man tænker, at det kan forfatterne ikke i alvor mene, at folk vil sidde i flere afsnit for at overveje udfaldet af, men det gør folk. Der er en billedæstetik og et scenografi-niveau, der ignorerer de seneste 60-70 års landvindinger i faget – bortset fra computeranimation - men det virker.

Seerens hjerte
’Badehotellet’ er noget af det mest bagstræberiske, nationalromantiske og dilettant-inspirerede, der længe er set i dansk TV-drama. Men man kan hertil kun føje en lige så simpel bemærkning:

Sådan er vejen til den gennemsnitlige danske flow-tv-seers hjerte.

Det er en pænt stor og pænt opsigtsvækkende præstation, hvor man i sæson ni stopper på selve seertoppen. Personligt er jeg imponeret. Ikke over handlingen. Ikke over skuespillet. Ikke over historien. Nærmest tværtimod. Men over seernes længsel.

Det vil således klæde sæson ti at gengælde kærligheden. Skal vi sige med mindst otte afsnit? Jeg lover til gengæld en ny anmelder. Så meget kaffe og kage kan jeg slet ikke tåle.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+