En nat i 2020 ender Nikolaj Tange Lange på skadestuen i Berlin med en dildo på tværs i sin endetarm. Den autobiografiske roman 'Romeo & Seahorse' handler om forfatterens tiltagende misbrug af ’chemsex’ – en cocktail af massivt stofindtag og hård, eksperimenterende homosex.

Titlens seahorse er navnet på den kolo-enorme dildo, hovedpersonen bærer rundt i sin rygsæk, når han tager ud i natten for at have sex med fremmede mænd.

'Jeg hiver seahorse ud af røven, og det gule tyndskid løber ud over nogle nye håndklæder, og endnu en gang skynder han sig ud på balkonen med det hele, så lugten ikke vækker kæresten eller samboen, og han siger at nu bliver jeg nødt til at passe bedre på, for de har ikke flere rene håndklæder, og så bliver vi bare siddende og sniffer speed og drikker vodkashots, mens jeg cruiser på min telefon efter en fisting-date (…)'.

LÆS OGSÅ: Nikolaj dyrker sex på stoffer: - Målet er at miste kontrollen

Ansigtsløse røvhuller
Det er kort fortalt en eksplicit undergangshistorie med masser af lort, blod og en enkelt bristet ringmuskel. Det er også en kærlighedshistorie, påstås det på romanens bagside.

Men ud over de essayistiske passager, der beskæftiger sig med popkulturens portrættering af romantisk kærlighed, handler romanen mest om flygtigt begær og selvbekræftelse. Hovedpersonen er ulideligt selvoptaget og navle- og anus-pillende. Der udtrykkes ikke megen interesse for andre end ham selv, og romanens bipersoner forbliver ansigtsløse røvhuller.

Forfatteren med det børnerims-klingende efternavn Tange Lange skriver såmænd både poetisk og humoristisk, og romanen er elegant komponeret. Desværre fylder det sensationelle stof mere end overvejelserne omkring hovedpersonens destruktive mønstre. Bare fordi noget er eksplicit, er det ikke nødvendigvis oprigtigt eller ærligt. Forfatteren deler generøst ud af de allermest ekstreme kropslige erfaringer, men bliver nærig, når det handler om – ak! – hjertets smerte og sindets krinkelkroge.