Kandis-Johnny er gud!

'Kandis for livet' er en fascinerende dokumentarfilm om en række fans, der lever deres liv gennem dansktopstjernen

Johnny Hansen formår som de færreste at være i øjenhøjde med sine fans, hvilket paradoksalt nok er grunden til, at de tilbeder ham så meget. Foto: Foto: Stroud Rohde Pearce
Johnny Hansen formår som de færreste at være i øjenhøjde med sine fans, hvilket paradoksalt nok er grunden til, at de tilbeder ham så meget. Foto: Foto: Stroud Rohde Pearce

 ’Kandis for livet’. Instr.: Jesper Dalgaard. Premiere 23. september i biografer over hele landet

'Music Is the Healing Force of the Universe' – Musik er universets helbredende kraft.

Det er titlen på et album med avantgardejazzmusikeren Albert Ayler, men det kunne egentlig lige så godt stå som overskrift på denne film om dansktopstjernen Johnny Hansen, der som bekendt er frontfigur i bandet Kandis.

Eller det er egentlig ikke så meget en film om Johnny Hansen, som det er et portræt af nogle af Kandis’ mest dedikerede fans. Så dedikerede, at det nærmer sig ren tilbedelse for ikke at sige en religion, hvor Hansen nærmest får karakter af en gudeskikkelse.

En status, som blot bliver forstærket, da Hansen selv oplever en stor personlig sorg, da hans forrige kone begår selvmord i 2008, og efterlader ham med to børn. Han er godt nok efterfølgende blevet gift igen, men man fornemmer tydeligt, at det er et tab og et svigt, som han aldrig har tilgivet.

Kommer ikke nærmere
Meget nærmere kommer vi egentlig ikke mennesket Johnny Hansen, der godt nok møder sine fans med en utrolig rummelighed og stort nærvær, men tydeligvis også værner om sit privatliv. Hertil og ikke længere.

Men filmens ærinde er som nævnt heller ikke at være et forsøg på at indkredse Kandis og deres musik, men snarere at beskrive en række mennesker, der lever en stor del af deres liv gennem Kandis' sange.

Det er en film om fællesskab og ensomhed. Det fællesskab man opnår i og omkring musikken, men også den ensomhed, der nok er en forudsætning for, at man kan projicere så stor en del af sit liv over på et andet menneske. For de fleste af de mennesker, vi møder her, er udefra set nogle ensomme stakler.

Stor sensibilitet
Hvad enten det er den førtidspensionerede landmand Søren, der stadig bor med sin afdøde mors tøj og efterladenskaber. Susan, der er ulykkeligt forelsket i Johnny og samtidig er smerteligt bevidst om, at kærligheden aldrig bliver gengældt. Eller den pertentlige, tidligere Falck-redder Henning, der har indrettet et Kandis-rum i sit hus, og i øvrigt også passer Johnnys ekskones grav. En grav, som Johnny vel at mærke ikke selv ønsker at besøge.

Det kræver en høj grad af sensibilitet fra instruktørens side at vise solidaritet med sine medvirkende frem for at udstille dem.  Det lykkes langt hen ad vejen for den debuterende Jesper Dalgaard, der i øvrigt selv er vokset op med Kandis’ musik. Bortset fra historien om de tre blinde brødre, der bor sammen i et parcelhus i Aalborg. Indrømmet, der er skønne, groteske billeder i dem, men ud over freak-faktoren, har jeg svært ved at få øje på deres rolle i fortællingen.

'Kandis for livet' lanceres som en underholdende og livsbekræftende film. Jeg synes egentlig, at det er en ret trist film. Men også en stærk og sært fascinerende fortælling, der formår at hylde musikkens nærmest spirituelle styrke. Hvad enten det så er avantgardejazz eller dansktop. Hvis det virker, så virker det. Det er vel det vigtigste.