Selv for publikum klappede det på 'Radio Gaga'. Man kunne jo ærligt talt godt være lidt nervøs for, hvordan Queens kendte klappeleg ville udarte sig i vor så ofte rytmisk udfordrede nation.
De 15.500 fremmødte i Royal Arena var helt oppe på tæerne for at hylde den syngende læderfrakke ved navn Adam Lambert.
Især efter en forbilledlig udgave af rockoperaen 'Bohemian Rhapsody', som dog gik over i en mærkværdig omgang 'Ay-Oh', anført af selveste Freddie Mercury.
Det kongelige rockteater
Ja, superikonet blev genoplivet på storskærm. Og så tilbage til Adam og 'We Will Rock You'.
Og dét gjorde de så inderligt, Brian May og Roger Taylor, the last queens standing. Det er i sig selv imponerende, at den grå krøltop (74 år) stadig spiller så skarp en spade, iført hvide sneakers og stramme sorte hullede jeans. Som var han stadig 19 år.
Men altså på en scene udstyret som det kongelige teater, med loger, hvor der mærkeligt nok var fans inde i.
Hyldest til Freddie-guden
Storslået skal det være. Freddy Mercury gjorde sig jo også til med kroner og kåber, mens den ligeledes flamboyante Adam Lambert mest lagde fra land ved at flashe sine kiksede tatoveringer og holde hyldesttaler til legenderne, inklusive 'the one and only rock-god'. Freddy that is!
Han døde for over 30 år siden. Det nye Queen kører på tiende år, og Lambert har åbenbart stadig behov for at gå ydmygt til stoffet. Adam er ikke Freddie, men Queen er en velklingende rockmaskine. Ikke mindst fordi den 40-årige glimmerfyr vokaliserer på et sprudlende niveau.
'Don't Stop Me Now' var det første hit, der for alvor fik salen op på klapstolen til fællesskrål, hvor det teatralske sangforedrag i 'In the Lap of the Gods' var mere fremmed for det ellers feststemte publikum.
Seksstrenget starut
Folk fik heldigvis de hits, de kom for. Lambert gav dem sit fulde register, bakket op af bandets velklingende vokalharmonier.
Under tåreperseren 'Love of My Life' fik frontmanden en pause, så den seksstrengede starut Brian May selv kunne indtage barstol og leadvokal.
'Godaften Danmark', sagde han. Salen lyste op af mobiler, og alle gjorde sit for at leve op til den traditionelle singalong. Oven i købet akkompagneret af Freddie Mercury på video. Igen var han levende. Lige lovlig patetisk, efter min smag.
Og lidt en langtrukken dag på rockkontoret, alt i alt. Der skulle takkes og snakkes og takkes. Tredje akt blev indledt med en uendelig guitarsolo. Det var værre før i tiden, men det er stadig kedeligt.
Så hellere lidt mere plads til Adam Lambert.
