Idéen er både folkelig og feministisk.
Vi er backstage i Bakkens Cirkusrevy. Dirch Passer, Preben Kaas og Jørgen Ryg styrer datidens morskabsteater, men det er ikke dem, det hele handler om. Det er dansepigerne og deres intriger i garderoben, deraf den usexede titel 'Dansegarderoben'.
Men kedeligt er det ikke. Det er sexet og skråsikker satire på stepsko og høje hæle. Men forestil dig lige titlen på engelsk: 'The Dancing Closet'?
Jeg synes, serien skulle have trukket på al sin danse-lingo. 'Chassé' eller 'Point'.
Tidsåndens trikot
Dømt på de to første afsnit har 'Dansegarderoben' international format trods de indforståede hints til dansk revyhistorie.
Fra første panorering bliver vi suget sikkert ind i det farverige univers til tonerne af 'SOS' med ABBA. Det er som at flyve rundt i 70'er-afdelingen på et dansk designmuseum.
De to altid sjove og skarpe hovedforfattere og instruktører, Ditte Hansen og Louise Mieritz, har helt styr på datidens detaljer, fra sprogtone til påklædning. Og spiller i øvrigt selv henholdsvis resigneret mormor og gimpet danseinstruktør.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Håndtryk til patterne
Dengang i 1975 trykkede Kaas og Ryg ikke bare dansepigerne i hånden, når de blev ansat. Barmen fik også et hurtigt klem, når nu de dejlige damer alligevel rendte rundt kun iført bh og benvarmere.
I dag tager vi os selvfølgelig til hovedet over kønsrollemønsteret. Og netop TV 2 kunne vel dårligt sige nej til denne feministiske svingom med fortidens tidsånd.
Hvilket måske er det eneste lille fejltrin. For det er næsten for let at forføre os alle med kvindefrigørelse i kropstæt trikot. Lillemor kan nostalgisk juble med, mens husaren i stilhed savler over de letpåklædte stjerner.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Tak for den syngende lussing
Heldigvis er der noget ægte på spil i tidstegningen.
Jeg fik personligt et chok, da hovedrollen Sussie (Marie Bach Hansen) pludselig modtager en syngende lussing af sin lunefulde mand, stærkt spillet af Jakob Oftebro. Man forstår, at hun planlægger at flytte. Man forstår også, hvor farligt det kan blive.
Især de to karakterer er tilpas komplicerede i en umiddelbart letfordøjelig tv-serie, der også gerne leger musical. Og indtil videre mest stepdanser rundt i garderobens rænkespil.
Det er alvoren bag det hele, som er showets inciterende fremdrift.
