Annonce:
Annonce:

MGP 23 - Børn banker voksne

Hvis bare de voksnes Melodi Grand Prix havde samme selvironi og entusiasme som aftenens MGP Junior, så havde sidste lørdag ikke været nær så skandaløs. Brave børn og kække værter vandt med et bevidst anti-kedeligt show

Der blev indsendt 415 sange til årets MGP. 12-årige Sophia vandt konkurrencen med en sang om, at man ikke skal sammenligne. 
FOTO: Per Rasmussen
Der blev indsendt 415 sange til årets MGP. 12-årige Sophia vandt konkurrencen med en sang om, at man ikke skal sammenligne. FOTO: Per Rasmussen
Annonce:
Følg Underholdning

 

MGP 2023, Arena Næstved. Live på DR 18. februar.

Der må ikke slippe noget kedeligt ind til ungernes Melodi Grand Prix. Derfor bliver Erkan Özden, vært på TV Avisen, afvist i døren.

Hvor de voksnes Melodi Grand Prix er et alt for anstrengt forsøg på at finde melodien, så går de unge nutildags på scenen for at få sig en fest på sine egne præmisser. Ingen mini-voksne i for lidt tøj.

Børnenes MGP er for modige unger, der uhøjtideligt kalder sig PomfrIDA og MAYAnnaise og tilgiver hinanden, at man ikke lige rammer tonerne perfekt. Det handler også om at supporte og synge med på hinandens sange.

Kedeligheds-detektor
Det er jo blot for sjov. Som aftenens vinder, Sophia, sang i 'Det' bare tanker', så skal man ikke sammenligne. Men nu, hvor det er en konkurrence, så sang hun faktisk rigtig godt. Bedre end de andre, ganske enkelt.

Annonce:

Værterne var også som sædvanligt tilpas kække. Både den altid livlige Stephania Potalivo og Jonas Madsen med det skøre hår virkede ægte begejstret for at sniksnakke med ungerne. De rappede sig igennem informationerne om sms-afstemning. DR har droppet den app, der alligevel ikke virker. 

Med sig havde værterne en 'kedeligheds-detektor', som ville være gået i selvsving, hvis den havde overværet de voksnes Grand Prix sidste lørdag. Der var udslag på en grå voksen, der fik lov at blive efter at have fået kastet konfetti-farver på sig. Det var sjovt, selvironisk og uhøjtideligt.

Den syngende midterskilning
MGP har alle gange været en farverig fest siden fødslen i år 2000. Hvor de voksnes udgave mere ligner et forsøg på at kværke det ellers så populære koncept i endeløs padlen og spørgsmål a'la: 'Hvad kan du bedst lide ved musik?' Selv børn stiller ikke så overfladiske spørgsmål

Det handler jo alt sammen om at forfølge en drøm, som Elinova-pigerne sang i 'Mod strømmen'.

Kan du lide sangen? Spurgte jeg min datter på 4 og et halvt.

- Nej!

Annonce:

Nu er hun så også faldet i søvn, men det er ikke showets skyld. De voksne kunne lære af juniorernes energi. Faktisk sker der af og til overlap.

Anne 'Arabiens Drøm' Gadegaard vandt MGP i 2003 og stillede så op i Melodi Grand Prix i 2015 med sangen 'Suitcase'. En sang, der var skrevet af den syngende midterskilning Micky Skeel. Ham der blev nr. 3 i år. Det hele hænger sammen.

Liveshow gik i sort  
Hvor de voksnes sang-konkurrence gik i mentalt sort, så legede Stephania Potalivo med ideen om rent faktisk at afbryde sit eget show. Så et kort øjeblik fik vi pauseskærm og en dokumentar om lamaer.

Men det bedste var alligevel at overvære, hvordan alle de andre deltagere var lige så begejstrede som vinderen selv. Sådan skal det være. Det er rigtigt nok, man bør ikke sammenligne, men Sophia var den rigtige vinder.

Måske vi skulle sende hende til Liverpool.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Margrethe mangler mio. - vi må hjælpe
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

nyt billede

Bagholdet

Annonce:
Annonce: