Minister for omklædningsrum og bagsæder: - Sidder du og siger jeg er ligegyldig?

Danmarks nye kulturminister blev formet af det filterløse samvær uden for idrætsbanen og synes derfor heller ikke, kultur skal handle om at præstere. Men hvordan har Ane Halsboe-Jørgesen tænkt sig at gøre den berømte forskel? Hvad vil hun gøre for den almindelige dansker?

Minister for omklædningsrum og bagsæder: - Sidder du og siger jeg er ligegyldig?

Video: René Fredensborg interviewer ny kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen

Egentlig skulle det være en halv times interview på kamera, men det blev i stedet til 25 minutters løs kaffeslabberas og fem minutters tv efter indgriben fra kulturministerens personlige medierådgivere. Kaffen nåede vi ikke at hælde op, for der var ingen tid at spilde.

Ane Halsboe-Jørgensen (S) har stadig forrygende travlt med at tale om 'kulturens fællesskaber' siden sin tiltrædelse i sidste uge, hvor hun skiftede titlen som uddannelses- og forskningsminister ud med udsigten til at være chef for regeringens kulturpolitik.

På mit første spørgsmål om, hvorvidt det er en degradering eller forfremmelse, svarer den 38-årige nordjyde diplomatisk, at 'det er et skift over til en række andre spændende opgaver, som også er meget vigtige'.

Et svar, som ikke får spindoktor David Tarp til at kigge op. Han sidder henslængt på en sofa på ministerens kontor som en slags mental sikkerhedsvagt.

- Hvad har du med fra Fjerritslev? Er du rundet af håndbold og halbal?

- Det er meget håndbold og halbal. Jeg har haft en fantastisk ungdom og barndom i Fjerritslev på en tryg villavej, hvor jeg kunne cykle til det meste. Der var både en svømmehal, en håndboldhal og en fodboldbane, hvor jeg kunne boltre mig.

Ministeren smiler. 

- Kommer du fra et hjem med klaver?

- Nej!

Ministeren griner.

Helt i Hakkebakkeskoven
- Hvad så med det, man kan kalde finkultur. Hvordan opdyrkede du det?

- Jamen, noget, jeg især har reflekteret over i de her dage som kulturminister, er forskellen på, hvad man kan møde som barn i en storby, som ikke nødvendigvis er tilgængeligt, hvis man for eksempel er barn i Fjerritslev. Jeg tror, jeg var i teatret én gang med min skole, ude at se … sådan noget … måske Kasper, Jesper og Jonathan.

Ministeren tænker.

- Dyrene i Hakkebakkeskoven ..? 

- Ja, præcis. Og noget af det har ændret sig i dag. Mine forældre har selv været med til at starte noget, der hedder Musikcompagniet, hvor de arrangerer koncerter i byen af forskellig karakter. Så det handler også om at få ildsjælene til at brede kulturen mere ud, men det er klart, hvis man er barn i Fjerritslev, så er FIF, Fjerritslev Idrætsforening, det oplagte sted at bruge sin fritid.

- Så på landet bliver man automatisk suget ind i den idrætsmæssige del af vores kultur?

- Der er også en musikskole!

- Interessant, at du påpeger det, for jeg vil netop spørge dig om, hvad du vil huskes for som kulturminister. Tilslutningen til musikskolerne er faldende, det er blevet dyrt at gå på musikskole, så her er noget, den almindelige dansker kunne få stor gavn af, hvis du ville sætte ind der?

- Jeg har det sådan, at musikskolerne kan noget rigtig stærkt, fordi børn og unge møder musik og selv får lov at mærke musik. Det er selvfølgelig interessant at se på, hvad det skal koste, men musikskoler er heller ikke for alle. Jeg var der selv og spillede guitar og havde for meget krudt i røven til, at jeg kunne holde ud dér særlig længe. Hvilket ærgrer mig i dag, for jeg kan ikke spille noget instrument. Det gælder selvfølgelig om at gøre den kultur tilgængelig, påpeger hun.

Tomme pletter på danmarkskortet
- At gøre kulturen tilgængelig er gratis at sige, for det er vi alle enige i, så lad mig i stedet spørge dig: Hvad kan du som kulturminister gøre for den almindelige dansker?

- Jamen, en insisteren på, at uanset om det er kunst, kultur, musik, idræt, så skal der ikke være store tomme pletter på vores danmarkskort. Det vigtigste for mig er i virkeligheden at give vores børn og unge et præstationsfrit rum. Dér, hvor vi frivilligt går hen, båret af frivillige kræfter, som er noget for andre i nogle fællesskaber, der handler om andet end karakterer.

- Men er sport ikke netop meget afhængig af præstation? 

- Sådan oplevede jeg det ikke. Hvis du taler med for eksempel DGI, så har de meget stor fokus på at have weekendstævner, uden at det alt sammen handler om guldmedaljer. Nu var jeg ikke selv på eliteniveau i forhold til at svømme, spille håndbold og fodbold, så for mig var det største sådan set omklædningsrummet. Altså, jeg er formet som menneske i et omklædningsrum. 

- Hvad hændte i omklædningsrummet? 

- Der sker et eller andet, i virkeligheden sker det også på bagsædet af bilen, når forældrene ligger og kører rundt til kampe i hele lokalområdet; holdfølelsen. Det kan ikke nytte noget at tro, du ikke er afhængig af de andre. Man taber og vinder sammen. Men det er jo ikke kun de 2 x 30 minutter på banen, det er også grinene i bilen og i omklædningsrummet, hvor jeg egentlig oplevede det som meget filterløst. 

- Du er altså også minister for omklædningsrum og bagsæder?

- Ja, for filan! 

Den kulturelle ulighed
- Er håndbold og kongeligt teater lige vigtigt? 

- Jeg mener, at begge dele er vigtige for vores land, men så vil jeg også samtidig sige, at vi også skal have en større nysgerrighed på hinanden, selvom vi er rundet af noget forskelligt og har et forskelligt kulturforbrug. Vi skal sige til hinanden: 'O.k., spændende! Hvad kan det for dig?'. Kultur bringer jo folk sammen, hvis vi tør.

- Nu taler vi måske om gabet mellem folket og eliten, men hvad kan du egentlig udrette som kulturminister med et budget, hvor meget er givet på forhånd i forhold til fireårige rammeaftaler med Finansministeriet og den slags ...

- Sidder du og siger, at jeg er ligegyldig? afbryder Halsboe-Jørgensen.

Vi griner, men ikke så længe.  

- Jeg spørger: Har du overhovedet et råderum? Det er lang tid siden, at en kulturminister har gjort noget konkret, man kan huske … Det er en svær post?  

- Jeg oplever, at den er svær, fordi kultur betyder meget for mange. Det er et kæmpe privilegium at have noget imellem hænderne, der er så relevant og så nærværende for rigtig mange mennesker. Vi er jo allesammen kulturforbrugere i bred forstand, og så er jeg godt klar over, at hvis du snævrer det en lille smule ind, så taber du en fjerdedel af danskerne, hvilket jeg godt kunne tænke mig var anderledes. 

Konkrete svar?
Har du tænkt over, hvor dyre biografbilletter er? Og hvordan man skal blive en del af kulturens fællesskaber, hvis man ikke engang har råd til at gå i biffen? 
 

- Selvfølgelig er der noget økonomi inde over vores kulturforbrug, men der også noget andet, som handler om, hvad man er opdraget med. Hvad man er vant til, hvad man kender, og hvor meget man arver fra sine forældre. Jeg elsker da, at vi har for eksempel i skoleregi har mulighed for at åbne mange de andre døre end dem, man kender hjemmefra. 

Minister for omklædningsrum og bagsæder: - Sidder du og siger jeg er ligegyldig?

Ekstra Bladet har før kigget på de dyre biografbilletter.

- Du har ti milliarder at gøre godt med, og det, jeg konkret mangler at få svar på, er, hvad du vil huskes for om to eller fire år?  

- Her og nu handler det jo om at få folk gennem coronaen. Jeg er med på, at folk har smidt mundbindet, og nu kører det, men det er ikke dér, hvor de, der arbejder med kultur, er. Der er stadig en stor opgave. Og så forhåbentlig få landet et medieforlig, hvor vi har stærke nationale, regionale og lokale medier, der understøtter vores demokrati, samtidig med at vi får hegnet techgiganterne ind.

Se videointerviewet med kulturministeren øverst i artiklen