Annonce:
Annonce:

Nyt DR-program: Overraskende godt

Mens retssagerne ruller, viser DR en overraskende god og objektiv dokumentar om angrebet på Capitol Hill. Den er sat sammen af videoklip fra medvirkende og viser medmenneskelighed på begge sider

Ansigtet på det tragiske stormløb, den såkaldte QAnon-shaman Jacob Anthony Chansley, er lige blevet idømt over tre års fængsel. Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix
Ansigtet på det tragiske stormløb, den såkaldte QAnon-shaman Jacob Anthony Chansley, er lige blevet idømt over tre års fængsel. Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Underholdning

 

Britisk dokumentar på DR TV: 'Capitol-angrebet indefra: 4 timer der ændrede USA'

Et øjeblik kunne jeg nærmest ikke trække vejret - ligesom politibetjenten Mike, der i et kaotisk minut bliver trukket væk af pøblen.

Han får tæsk og elektrisk stød. Han tror, han skal dø.

Mike råber, at han har børn, og på mirakuløs vis hører de ophidsede demonstranter pludselig efter og sender ham tilbage til den indgang, han var sat til at forsvare. Nu med hjertestop og hjerneskade.

Men alligevel et lille glimt af medmenneskelighed fra en historisk grotesk dag, vi alle har hørt om, fordi angrebet på Capitol Hill rystede USA i sin demokratiske grundvold. 

Det er billeder, man nærmest ikke begriber, ligesom man også godt kan undre sig lidt over den strafudmåling, der finder sted i disse dage.

Annonce:

Sådan angreb Trump-støtter Kongressen



Gidsler i et politisk fuck-up
Ansigtet på det tragiske stormløb, den såkaldte QAnon-shaman Jacob Anthony Chansley, er for eksempel lige blevet idømt over tre års fængsel. Han virker ellers ret behersket, mere brølende end egentlig voldelig, i denne dokumentar, der på imponerende vis har sat de mange private optagelser sammen til en spektakulær film.  

Annonce:

Der er mange hovedpersoner, og en af dem er netop betjenten Mike og hans kollega Jimmy, en tidligere krigsveteran, som ironisk nok står ansigt til ansigt med andre veteraner.

50 betjente holder en smal korridor, mens 15.000 bøller presser på. Det er som at overvære en hær af orker forsøge at komme ind i Helms kløft, bortset fra at man tænker: Men ... er de ikke lidt på samme side dybest set? Gidsler i et politisk fuck-up?

Psykedelisk rundvisning
Modsat andre dokumentarfilm om samme emne får alle lov at tale frit uden at blive framed. Fra kongresmedlemmer over betjente til aktivister.

Man føler med politikeren, der nægter at forlade bygningen, fordi det ville føles som et nederlag til anarkisterne. Man hepper på de betjente, der er ekstremt bevidste om ikke at eskalere situationen og beholder seksløberen i bæltet.

Man forstår adrenalin-rushet hos de højreekstreme Proud Boys, det er jo trods alt Trump, deres store åndelige leder, som har hidkaldt dem. Man griner med den britiske fotograf, der er blandt de første til at hoppe gennem de smadrede vinduer. Han kalder det en 'psykedelisk rundvisning'.

Time to smoke weed in here!
Især var det stærkt befriende at se Gonzales fra Californien, også kendt som 'The Capitol Rotunda Doobie Smoker', dele joints ud for at lægge en dæmper på demonstranterne.

Intet ondt i ham, bare en del af en række dårlige beslutninger, som også denne Pearl Jam-lookalike måtte i spjældet for. Hans familie angav ham.

- Time to smoke weed in here, siger Gonzales.

Desværre havde han ikke nok urt med til at få ro på gemytterne. 

En kvinde bliver skudt. Man ser det, og man forstår på en måde, hvorfor sikkerhedsvagten skyder, hvor horribelt det end er. Det er hertil og ikke længere.


Annonce:


Trump er skurken, der slap væk
Det er en nuanceret og medrivende mosaik af videoklip og interviews, man her får serveret. Dokumentaren peger allermest på én ægte skurk, nemlig Donald Trump. Plus alle dem, der har holdt hånden over ham, som det bliver sagt.

Den tidligere præsident blev som bekendt frifundet for sit ansvar, hvilket er den klart største uretfærdighed for visse af de medvirkende.

Det mærker man også på den førnævnte betjent Mike, der altså fik en hjerneskade med sig hjem fra arbejde den dag. Et stærkt minde om en demagogisk præsident og den ubegribelige tragedie, han var med til udløse. Også på den led gør filmen os klogere på årsag og virkning.

Sådan angreb Trump-støtter Kongressen

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Hvorfor får vi ikke bare vores feriepenge i hånden, så snart vi har tjent dem?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: