Svenske Ia Genbergs miniature-roman ’Detaljerne’ er et vidunderligt eksempel på, at et litterært mesterværk ikke behøver at være en mursten. At det er sublim kunst at skrive et værk, hvor ikke en eneste sætning kan undværes.

Hovedpersonen er sengeliggende med feber, da hun forsøger at genlæse Paul Austers New York-trilogi. Men forsatsbladets kærlige hilsen fra den ekskæreste, hun fik bogen af, bliver i stedet indgangen til et genbesøg i fortællerens fortid.

Romanens fire dele portrætterer hver en person, der har været definerende for hovedpersonens liv. Med et skarpt analytisk blik for de detaljer, der udgør menneskers eksistens, dissekeres omgangskredsen både begavet og omsorgsfuldt, som her om en anden ekskæreste:

’Vores forhold var kort som en indånding, men han blev alligevel tilbage, som om noget i mig krummede sig omkring ham, et nyt bøjningsmønster for alle mine kommende verber.'

Lune og skarpsindighed
Minderne fører hende tilbage til Stockholm i 1990’erne; til universitetet, ufaglært arbejde og skiftende boliger. Til en tid før mobiltelefonen, hvor man mistede forbindelsen til venner, hvis de ikke stod i telefonbogen. Til årtusindeskiftet og forventningerne og frygten for det nye millennium.

Det er en formfuldendt fortælling om at blive voksen, om, hvordan de mennesker, man møder gennem livet, bidrager til det menneske, man bliver:

’Vi lever så mange liv inden i vore liv, mindre liv med mennesker der kommer og går, venner der forsvinder, børn der vokser op, og jeg forstår aldrig helt, hvilket af mine liv der er selve rammen. Når jeg har feber eller er forelsket, fremstår alt så selvfølgeligt, mit ’jeg’ synker bort og giver plads til en navnløs lykke, en helhed med detaljerne bevaret, uadskillelige og tydelige ved siden af hinanden. Bagefter husker jeg tilstanden som fuld af nåde.'

Genberg skriver overlegent med både lune og skarpsindighed om kærlighed, venskaber, tvivl og søgen. Det er et bevægende værk, der indkredser essensen af både de flygtige og de vedvarende relationers vanskelige natur.