Tæt på finale: Fucker du os op?

Det er dybest set frastødende, at et realitykoncept opfordrer folk til at svigte andres tillid, men det øger (desværre) underholdningsværdien. Jeg glæder mig til, at Paradise Hotel snart lukker ned for sæsonen

Foto: Nent Group Danmark
Foto: Nent Group Danmark

 

Paradise Hotel, sæson 18, afsnit 34-36

Paradise-tid er en anden tid, sagde en kollega til mig forleden.

Dels fordi, deltagerne opfører sig om, som om de har kendt hinanden hele livet. Dels fordi, konceptet henfører folk til at tro, at de i nogle uger blot spiller et spil, der ikke gør ondt, når det er overstået. 

For de er jo spærret inde i en tidslomme, hvor de ikke må have kontakt med omverdenen, se tv eller interessere sig for andet end sin egen overlevelse. Man hører derfor ingen samtaler, hvor deltagerne deler sit liv udenfor hotellet med hinanden.

Hvis man ikke er selvoptaget nok i forvejen, så bliver man det. Tag nu den ellers den i bund og grund sympatiske David, der nu er nået helt til finalen på at opføre sig så slesk og røvhullet, at jeg vitterligt har bedt Paradise-guderne om at sende ham og Sille helt hjem på Crazy Daizy. Helst i provinsen et sted. 

Hvis du tager pis på mig, så dræber jeg dig
Problemet er, at på Paradise Hotel bliver man belønnet for at være iskold. Magt korrumperer som bekendt.

De mest populære ender som de mest afstumpede, de gør alt for at redde sin egen røv. Sekundært den, de kysser og knalder med.

Jeg synes, man i næste sæson skulle forsøge at vende konceptet på hovedet. Det vender jeg tilbage til.

Artiklen fortsætter efter videoen...

Jonas måtte sige farvel efter pebbernødde-leg. Her fortæller han René om de taktiske ting, seerne ikke fik lov at se.


Først lyn-referat fra en uge, hvor gemytterne kogte over: Frederikke og Jonas nåede inden exit, at pege på David som 'besat julenisse'. Han får dermed to timer til at lokke to andre i en fælde, der vil bringe dem i fare. Helt konkret ned på Solo. Lykkes det ikke, er det adios David.

Han vælger at bedrage sin egen partner, Yasmin, som er 'rigtig glad for, at han viser hende tillid'. Dog siger hun: 'Hvis du tager pis på mig, så dræber jeg dig'.

Et skvat af en mand
David kunne have forsøgt sig hos de andre gutter, han kunne have været en gentleman og ofret sig selv, men nej. Han overtaler Yasmin til at overtale sin bedste veninde, Camilla.

- Fucker du os op? spørger Camilla vagtsomt.
- Nej! Hvorfor skulle jeg fucke jer op? I er min gruppe, jeg skal have to, jeg kan stole på. 

Sådan bedrager et ynkeligt skvat af en mand to tillidsfulde kvinder på én gang, mens hans bolleveninde Sille selvtilfreds sutter sine tænder og giver Yasmin det endelige puf ud af paradis. Sille evner ikke engang at spille et menneske med samvittighedskvaler. David lignede da én, der led lidt, men ikke mere end, at det hele var glemt til en ny fest samme aften. 

Artiklen fortsætter efter videoen...

Yazmin måtte se sig ude af hotellet kort inden finalen. Se hende fortælle René om følelser, strategi og lære hinanden at kende på kamera.


Mancrush og iskolde ego'er

Igen smækkede jeg min sofa én på lampen. Jeg føler mig ellers helt ukrænkelig til daglig, men hvis Sille og David vinder, så kyler jeg min fladskærm helt til fucking Mexico.

Jeg kan ikke bære tanken om, at man kan vinde en halv million på at være usympatisk, men nu er jeg selvfølgelig også førstegangs-reality-seer.

Der er også noget andet, der nager mig. Benjamin er ved at få et gigantisk mancrush på David. Benjamin tror, at han er ved at få en ægte ven.

Jeg vil vædde med, at David også svigter Benjamin. Og bliver belønnet for det. Det er her, jeg synes producerne skal ryste koncept-posen og vende Paradise på hovedet.

Lave setups, så dem, der spreder kærlighed vinder, frem for konstant at tilgodese de iskolde ego'er. 

Måske er det på tide at gøre Paradise til en anden tid. For alvor.

Ting, man kan undre sig over i paradiset:


David har aldrig hørt ordet 'gylp', som ifølge Den Danske Ordbog hentyder til en 'smal lukning midt foran på bukser, underbukser eller nederdele - lukkes typisk med lynlås eller knapper'.

Det kan naturligvis også være en reference til, når en baby gylper.
Da Patrick, som heller ikke forstår ordet, siger, at han 'er klar til at gylpe', er der derfor heller ingen, der forstår, hvad han mener.

Yasmin kalder konsekvent Patrick for Patrick L, selv om den anden Patrick forlængst er røget ud.

Da der er såkaldt 'trist julestue' er pigerne kede af, at der ikke er mulighed for at vise bar hud i deres nissekostumer. De kalder det en 'ærgerlig udklædning'. Det er som om, at pigerne bliver lidt trist til mode, hvis de ikke kan vimse rundt med en g-streng helt oppe i røven. Her siger jeg: Mænd har generelt ikke noget imod selv at overlade lidt til fantasien. 

Patrick knækker mentalt, da det går op for ham, at Frederikke og Jonas har forladt hotellet. Han har ingen 'bromance', han føler sig ensom. Benjamin leder også efter en ven, så hvorfor bliver de ikke bare venner?

Der er ikke døre på toiletter og badeværelser, så deltagerne skider på det værelse, man kalder Solo.

De spiller øl-bowling på hotellet, Camilla siger med et dødt udtryk i øjnene, at det er 'fucking fedt'. Det er en meget præcis fortolkning. Øl-bowling er ikke fucking fedt, folk lader bare som om. Jeg har altid undret mig over, hvem der køber det skrammel-spil i Tiger-butikken.

 



Ugens replikker:
 

The hangry situation:
Camilla: Lasse, er du færdig med min toast? Hvis du ikke er mere sulten, vil jeg gerne spise resten. Du er alt for langsom.
Lasse:
Mandesnak! Det må vi godt.
Camilla:
Jeg er fuldstændig ligeglad med jeres samtale, jeg snakker kun om den toast dér, fordi jeg er fucking sulten.
Lasse: Vær lidt godhjertet!
Camilla: Ej, vil du holde op. Vil du fucking lukke røven, det mener jeg. Luk røven! Det gider jeg ikke engang at høre på, det der pis.
Lasse: Okay, jeg tror bare, du skal have den her (rækker toasten, griner). Du virker ret sulten.
Camilla: Nej, bare spis den toast. Jeg er fucking ligeglad med den.

Et råd herfra til Lasse: Alle kvinder kører full scale dramatrekant, når de er sultne. Du kan godt skifte kæreste, men den næste vil formentlig også opføre sig skrupskørt, når hun er sulten. Så bliv ved Camilla og lad altid hende spise først. 

Patrick: 'Jeg har meget svært ved at vise følelser'.
Senere tungekysser han Lasse i ti sekunder. Og endnu senere græder han fordi, han føler sig ensom. 

Patrick om Lasse: 'Han kysser godt. Der er ikke for meget tunge, ikke for lidt tunge. Han bruger også lidt læbe, så det var...han holder også lige fast i håret, i bag, så det var egentlig meget hyggeligt'.

Benjamin: 'Fucking David, jeg elsker ham. David, han betyder meget på så hurtig tid, og det har jeg ikke prøvet før med nogen som helst. Det er simpelthen gået så hurtigt, og jeg føler, jeg har kendt ham her i ti år. Det er vanvittigt.  

Yasmin til Lasse, da han svigter hende
:
'Og så vælger du os? Er du fuldstændig syg i hovedet? Jeg har lyst til at sparke ham lige i hovedet, så han kan smage min størrelse 38'.

Benjamin: 'Det her er den bedste dag i mit liv, der er ingen tvivl om det. Det her er så smukt, jeg er ved at tude'. 
Og det gør han så ved mødet med en dansk julefrokost bestående af rugbrød, snaps, leverpostej og frikadeller


David saves midt over

Der bliver gået til den på solo, da det går op for Camilla og Yazmin, at de er blevet narret. Se ordudvekslingen herunder:

David: - Jeg skulle få to gæster med herned. Hvis jeg ikke gjorde det, skulle jeg selv forlade hotellet.

Yazmin: - Og så vælger du os? Er du fuldstændigt syg i hovedet?

David: - Ja, jeg ved det godt.

Yazmin: - Du har valgt din egen partner. Er du mærkelig, David? Du kunne have fået alle herned.

David: - Jeg kunne ikke have fået nogen herned.

Yazmin: - Selvfølgelig kunne du det. Du kunne have taget Sille herned og været sådan ’skal vi knep’. Fint. Færdig. Hvor nemt kan det være? Fucking nemt.

Yazmin: - Af alle mennesker, David. Er du dum? Alt det, du har sagt til mig, det var for sjov?

Camilla: - Jeg håber kraftedme, at du har det nederen lige nu. Det håber jeg kraftedme.

David: - Det lover jeg dig for, at jeg har. Det lover jeg dig.

Yazmin: - Fuck du er en nar, David. Du er en fucking nar.

Camilla: - Du er en fucking idiot, og jeg mener det.

…..

Yazmin: - Du kunne have valgt alle andre. Føj. Fucking skam dig.

David: - Det gør jeg også. Det gør jeg også.

Camilla: - Fuck, du er klam, David. Jeg mener det. Du er fucking klam.

Yazmin: - Wauw, jeg føler mig dum. Hold da op. Shit mand. Skam dig David.

David: - Jeg forstår godt, at I er sure.

Yazmin: - Nå, det gør du alligevel? Wauw, så er der da lidt, du alligevel kan finde ud af at tænke over.

Bedre bliver det ikke, da Yazmin kommer i sync. Her er hun stadig i sine følelsers vold:

- David er et kæmpe møgsvin, fordi han vælger at tage to bedste veninder med ned på solo og spille dem ud mod hinanden. Jeg har bare lyst til at sparke ham lige i hovedet, så han kan smage på min størrelse 38, siger hun.

Isa røg ud i superhelte-ugen, men inden det fortalte hun René Fredensborg om, hvordan man egentlig skider, når der ingen døre er.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk