Annonce:
Annonce:

Underholdende krimihåndværk

Makkerparret i Dennis Jürgensens nye krimi 'Bloddue' er et charmerende bekendtskab. Helt undviger romanen dog ikke klichéerne

Dennis Jürgensen har netop udgivet sin nye krimi 'Bloddue'. Foto: Les Kaner.
Dennis Jürgensen har netop udgivet sin nye krimi 'Bloddue'. Foto: Les Kaner.
Annonce:
Følg Underholdning

’Bloddue’. Dennis Jürgensen. Krimi. Politikens Forlag. 382 sider. 320 kr.

Én ting, der virkelig ærgrer mig ved mange danske krimier - og nok bare krimigenren generelt - er, når den skyldige eller medskyldige hen mod slutningen skal samle alle trådene og åbenbare, hvordan det hele i virkeligheden hænger sammen. Her kan gerningsmanden være en ud af to typer; enten bedrøvet angrende eller en sindssyg hævner, der vrængende fremlægger sin djævelske plan ned til mindste detalje.

Bare krimiforfatterne dog turde lade dele af mysteriet være op til læseren at gennemskue. Denne form for overforklarende slutning findes også i 'Bloddue', Dennis Jürgensens andet selvstændige bind i serien om det dansk-tyske politimakkerpar Lykke Teit og Rudi Lehmann.

Annonce:

På trods af det er det bestemt ikke en ueffen krimi, Jürgensen har skrevet. Den er elegant konstrueret med mange handlingsspor, et plot der strækker sig over flere årtier og et talrigt persongalleri. Og så udgør Lykke og Rudi et behageligt og humoristisk bekendtskab.

Detaljerig
Den danske efterforsker Lykke Teit bliver sendt til Tyskland for at hjælpe Hauptkommissar Rudi Lehmann, som hun også samarbejdede med i første bind i serien. Her skal de efterforske en bestialsk seriemorder, der altid lægger en blodig død due i skødet på sine ofre.

Desværre falder 'Bloddue' lidt for meget til kliché-patten. Der optræder både en traumatiseret politikvinde, der har mistet sin lille datter og derved selv har oplevet mørket (den største krimi-kliché af dem alle), den psykisk ustabile morder (ham kender vi også) samt enkelte karakterer, der er så karikerede, at det er overtydeligt, at de kun agerer værktøj for plot-motoren.

Når det er sagt, så er den hyper-produktive Dennis Jürgensens seneste roman udmærket underholdning og godt komponeret med en imponerende detaljerigdom. Godt håndværk!

Dennis Jürgensen

Født 1961.

Debuterede i 1981 med ungdomsromanen 'Kærlighed ved første hik'.

Har siden udgivet mere end 60 bøger primært til børn og unge.

Har derudover også skrevet manuskripter til fire spillefilm.

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: