Hvis man er til skattejagter med huller i logikken, historisk uredelighed, sløsede sideplots, skabagtigt skuespil og usjove smartass-replikker, så gå endelig ind og se Sonys stort anlagte spil-filmatisering helt færdig.

Jeg kunne ikke holde ud at se så mange millioner dollars blive brændt så skødesløst af, så jeg forlod biffen under filmens finale; en slåskamp på en 500 år gammel skonnert, der helt urealistisk bliver fløjet rundt af en bette helikopter.

Vanen tro kører den på overdrev i Hollywoods afdeling for computerskabt action. Dog tror jeg, at man skal være 'Uncharted'-gamer på et nærmest religiøst niveau for at finde filmatiseringen fyldestgørende.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Filmen er altid dårligere end spillet
Jeg har ikke selv spillet 'Uncharted', skal siges, men gennemførte både 'Hitman', 'Max Payne' og 'Tomb Raider'- spillene uden at bryde mig det mindste om filmatiseringene.

Det er jo som bekendt nærmest umuligt at nævne en spil-film, som slår forlægget. 'Uncharted' bekræfter den regel.

Også selvom den er en såkaldt prequel, en forløber for historien i spillet, hvilket i sagens natur etablerer spillets originale karakterer, mens resten af handlingen mest ligner en kopi af kendte skattejægerfilm.



Indiana Jones ville sukke og slukke.
Der bliver især neglet fra 'National Treasure'-filmene (med Nicholas Cage), men desværre er 'Uncharted' en endnu mere selvfed fætter. Selv Indiana Jones ville sukke og slukke.

Ikke engang de to ellers charmerende hovedrolleindehavere, Mark Wahlberg og Tom Holland (ham fra 'Spider-Man'), tager sig selv alvorligt, men ligner to akrobatiske tosser faret vild i en B-film.

Kort fortalt: Sony laver en storfilm for at sælge flere playstationspil. Jeg væmmes, når kassetænkning driver kunsten. Støt det ikke, bliv hjemme ved din spilkonsol.