Værste danske film nogensinde

'Centervagt' er muligvis det værste bras, der nogensinde er lavet herhjemme. Det er selvfølgelig også en slags bedrift

Josephine Park, Rune Klan og Kirsten Lehfeldt kappes om at være mest tåkrummende i ’Centervagt’. Foto: Nordisk Film Production
Josephine Park, Rune Klan og Kirsten Lehfeldt kappes om at være mest tåkrummende i ’Centervagt’. Foto: Nordisk Film Production

’Centervagt’. Instr.: Rasmus Heide. 85 min. Premiere 10. juni i 95 biografer landet over. 0 stjerner

Der er lavet ufattelig mange elendige film gennem dansk filmhistorie.

Alligevel må Rasmus Heide stå bag en eller anden form for rekord ved at have skabt fem af de mindst ambitiøse af slagsen på blot otte år.

Fra 2008-2016 bød han på følgende undermålere: 'Blå Mænd', 'Julefrokosten' samt de tre 'Alle for en'-film. Det mest utrolige var nærmest, at formkurven var støt faldende. Og niveauet var ikke særlig højt til at begynde med, skal vi hilse og sige.

Det var med andre ord ikke med de største forventninger, jeg satte mig til at se Heides seneste opus 'Centervagt'. Men selv med de laveste af slagsen, kan man alligevel sagtens blive skuffet.

Jeg kan faktisk ikke i skrivende stund mindes at have set en ringere dansk film. Og ja, jeg kan godt huske både 'Stjerner uden hjerner', 'Polle Fiction' og 'Undercover' og lignende fortrædeligheder. De havde i det mindste et element af ufrivillig komik. Det kan man ikke engang sige om 'Centervagt'.

Ophobning af bagateller
Historien – hvis man kan tillade sig at kalde denne ophobning af bagateller for en historie – er som følger: Rune Klan og Josephine Park forsøger at spille centervagterne Glen og MC. Det går ikke så godt i storcenteret, så bestyreren (Kirsten Lehfeldt) bestemmer, at den ene af dem skal fyres. De beslutter sig så for at rapse lidt i centeret for at bevise, at der er brug for dem begge to.

Så er der også lidt kærlighedsfnidder oven i. Det er sådan set det. Men selv en lille historie kan jo være godt fortalt. Det er bare ikke tilfældet her. De blot 85 minutters spilletid føles mindst dobbelt så langt.

Der er simpelthen ikke en eneste vellykket scene undervejs. Skuespillet er håbløst og instruktionen endnu værre. Og så ligner den tilmed en dårlig tilbudsreklame. Den er hverken sjov, rørende, spændende eller på nogen andre måder vedkommende.

Jeg kan simpelthen ikke forstille mig, hvem man har tænkt sig skulle være målgruppen til dette bras. Det skulle da lige være folk, som er både døve og blinde. Dette er ikke en film. Det er en fornærmelse.