En almenkendt kinesisk forbandelse lyder: Må du leve i interessante tider. Samme form for - knap så dobbelttydige - besværgelser anvender Kristina Nya Glaffey i sin nye kortprosabog, hvor lasersigtet er indstillet direkte mod den moderne mands pandebrask.
Det er et heftigt hævntogt af opfindsomme udsagn, som strækker sig fra de små irritationer: 'Må prisen på den veganske yoghurt, du foretrækker, blive sat op' og 'Må indgraveringen på din Mont Blanc-fyldepen falme'. Til de eksistentielt ødelæggende: 'Må den korsvej, dit sind synes at stå ved, vedblivende være sløret for dig' og 'Må tomheden føles som et hul i din mave'.
Stemmen i bogen er edderspændt rasende, og der bliver ikke sparet på galden i beskrivelserne af den moderne (medie)mands selvoptagede, selviscenesættende og helt og aldeles uduelige væsen.
Befriende kompromisløst
Glaffeys skrift er syleskarp og satirisk spiddende, som når hun skriver: 'Hvilke toner din samtid end har slået an, så spiller du gerne omkvædet på din pikfløjte i dagspressen, hvor spaltepladsen er ryddet og klar til at sluge din udløsnings klatter.'
'To the modern man' er veloplagt, og nogle - både mænd og kvinder - vil nok kunne genkende deres eget hykleri i beskrivelserne. Bogen gider på ingen måde at være konsensussøgende eller nuanceret i sin kritik, hvilket er befriende kompromisløst.
Men hvad vil værket ud over blot at begå et ordrigt karakterlystmord på denne selvtilfredse, helsefanatiske, privilegieblinde og forlorent politisk korrekte mand? Ikke så meget mere, forstår man.
Men det er jo satire, så rolig nu, det er bare for sjov.
Eller er det?
