Se en nærmere præsentation af Ekstra Bladets tv-programmer i videoen herover artiklen
_____________________________________________________________________________
Ekstra Bladet er på nuværende tidspunkt Danmarks største tabloide web-tv-station, men vi vil være endnu større.
Derfor kan du i efteråret se frem til mere end 10 nye tv-formater, nye daglige sendinger, mere LIVE og mere debat.
- Vi kan se, at vores læsere, seere og annoncører efterspørger mere af det, som Ekstra Bladet er allerbedst til, nemlig nyheder, underholdning og sport. Og det får de nu også på tv, fortæller ansvarshavede chefredaktør Poul Madsen og uddyber:
- Vores fornemmeste opgave er at sikre, at alle vores programmer får den unikke, tabloide kant, som adskiller os fra andre tv-stationer.
Ekstra Bladets tv-direktør, Thomas Stokholm, vil med oprustningen på tv-fronten besætte det område, de traditionelle tv-stationer ikke kan eller vil dække:
- Der er brug for tv, der kan flytte grænser og via den digitale værktøjskasse inddrage og inspireres af alle dem, som vi i den sidste ende lever af, nemlig forbrugerne.
- Og vi vil præsentere det med markante værter, som kan være med til at brande Ekstra Bladets helt unikke dna, siger tv-direktøren.