2017 er ikke mange dage gammel før vi ser årets første brystsmutter, og det er den her til lands ganske ukendte spanske tv-værtinde Sonia Monroy, der kan bryste sig af at være ophavskvinde, skriver The Mirror.
44-årige Monroy overlod i forvejen ikke meget til fantasien, da hun under en live-udsendelse var iført en kjole med dyb udskæring.
Fantasien blev dog overflødiggjort, da kjolen gled lidt ned og afslørede Sonia Monroys ene bryst for de rullende kameraer, vel at mærke uden hun selv opdagede det.
Tv-værtinden havde nemlig travlt med at snakke med de øvrige gæster, og der gik derfor flere sekunder før hun selv blev opmærksom på sin tøj-svipser, som hun med en flov grimasse hurtigt fik rettet op på. Se Sonia Monroys brystsmutter i videoen over artiklen.
Det gjorde han bare ikke: Her går tv-vært langt over stregen