Graham Greene fra Smørum

Stærke politiske noveller fra Leif Davidsen

De politiske noveller i Leif Davidsens nye bog er langt bedre end dem, hvor han stiller skarpt på fortabte outsidere. (Foto: Thomas A.)
De politiske noveller i Leif Davidsens nye bog er langt bedre end dem, hvor han stiller skarpt på fortabte outsidere. (Foto: Thomas A.)

Leif Davidsen burde have dedikeret ’Utahs bjerge – og andre historier’ til mestrene Ernest Hemingway og Graham Greene. For samtlige noveller i Davidsens nye bog står i bundløs gæld til de to forfatterkonger. I den første og svageste del af novellesamlingen stiller Davidsen skarpt på en flok fortabte outsidere. I ’Smartphones’ har en krigsveteran mildest talt svært ved at tøjle jalousien, da han opdager kærestens sms-flirt. Den småkriminelle hovedperson Lorte-John i ’Strandingsgods’ er tæt på at ende sit lorteliv i en gylletank, da han tager røven på nogle narkobagmænd. Mere sofistikeret er novellen ’Golfsvinget der forsvandt’, hvor hovedpersonen Bjarke tager en grum hævn over golfmakkeren Steen, som har onduleret hans kone.

Tomhjernede hulemænd
Desværre har Davidsen kun det gråsprængte skæg tilfælles med forbilledet Hemingway. For hvor Hemingway i sine noveller er antydningens mester, og hvor hans machohelte har dybde og viser sårbarhed, er Davidsens karakterer nogle tomhjernede hulemænd, hvori hævnlysten og mindreværdet raser om kap med seksualdriften.

Tak for sidst
Langt bedre er novellesamlingens politiske noveller. Bogens perle er novellen ’Udestående fordringer’ om koldkrigstidens Sovjetunionen, hvor en dansk korrespondent redder røven på en dansk toppolitiker, da denne efter en drukskandale ender i fedtefadet hos KGB. Som tak bliver korrespondenten senere udnævnt til generaldirektør i DR. Mon Davidsen har gået rundt hjemme i Smørum og ventet på en opringning?

I flere af bogens politiske og moralsk udfordrende historier lykkes det Davidsen at skrive sig helt op på siden af sit store forbillede: Graham Greene.

Det er godt gået.