Annonce:
Annonce:

Danske topchefer: Vi er mere end køn

SKÆVT LEDERSKAB: På Kvindernes internationale kampdag 2021 er det fortsat svært at tale om ligestilling i Danmark, hvor færre kvinder kommer helt til tops sammenlignet med kvinderne i de nordiske nabolande

Her er de fire topchefer, der gerne ser flere kvinder på lignende poster, som de har kæmpet sig til. Fra venstre er det Karen Hækkerup, Merete Eldrup, Lizette Risgaard og Mai-Britt Poulsen. Foto: Jonas Pryner
Her er de fire topchefer, der gerne ser flere kvinder på lignende poster, som de har kæmpet sig til. Fra venstre er det Karen Hækkerup, Merete Eldrup, Lizette Risgaard og Mai-Britt Poulsen. Foto: Jonas Pryner
Annonce:
Følg Underholdning

Da sociolog og forfatter Sarah Steinitz sidste år satte fire kvindelige topledere stævne til en snak om ligestilling, var deres første reaktioner skeptiske. Flere af kandidaterne til at være med i hendes nye bog var nemlig for længst kørt træt i interviews om at være kvinde – de vil meget hellere tale om talent og resultater.

- Der er nogle af dem, der i mange år ikke kunne se problemet med ligestilling. De gjorde selv karriere, og det gik glimrende for dem. Så hvad er problemet, forklarer Sarah Steinitz om processen, der nu er blevet til næsten 300 siders interview og tanker om kvindeligt lederskab.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lizette Risgaard: Vi skal droppe ideen om, at det hele skal være så renskuret og superperfekt. Uanset om vi taler om at være leder eller bare være mennesker i det hele taget.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:

- Men efterhånden som de kom til tops og kunne se, hvor lidt det generelt rykker sig på topposterne, blev det tydeligt også for dem, at vi har et strukturelt problem.

- Spørgsmålet er jo, hvordan de mange ting, der får kvinder til at stoppe på vej i karrieren, kan ændres. For selvom det ikke har stoppet disse kvinder, har det stoppet andre, og den debat vil de gerne bidrage til.

Artiklen fortsætter under billedet...

Forsiden af bogen.
Forsiden af bogen.
 

Bag om bogen

’Rollemodeller & ravnemødre’ udkom 1. marts på Lindhardt og Ringhof

Den er skrevet af sociologen Sarah Steinitz, der er partner og analytiker i firmaet Analyse og Tal

I bogen interviewer hun fire kvindelige topledere om ligestilling på toppen af ledelsespyramiden:

- Karen Hækkerup, der er generalsekretær i Unicef Danmark

- Lizette Risgaard, der er formand i Fagbevægelsens Hovedorganisation

- Mai-Britt Poulsen, der er senior partner i Boston Consulting Group

- Merete Eldrup, der er bestyrelsesformand for blandt andet Københavns Universitet og Nykredit

Sarah Steinitz har de seneste år været dybt involveret i en omfattende kortlægning af magteliten, som hun har lavet sammen med forskerne Christoph Ellersgaard og Anton Grau Larsen. Og når det gælder ligestilling, tegnede der sig hurtigt et billede af bestyrelser, råd og direktioner, som er bygget over samme model: De hvide mænd med de samme uddannelser, ens netværk og ligeværdig baggrund sidder tungt på magten.

Annonce:

- Hvorfor er der ikke flere kvinder i toppen? Jeg har jo en del venner i Sverige og Norge – og en svensk kæreste. Og der fornemmer man hurtigt, at debatten om køn og ligestilling er helt anderledes end herhjemme.

- Det har sparket til min interesse for at finde en forklaring. Vi har åbenbart både svært ved at tale om ligestilling i Danmark, og der er heller ikke så mange kvinder, der kommer til tops som i vores nordiske nabolande.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Mai-Britt Poulsen: Jeg har nogle gange fået at vide, at jeg har været for hård. Men hvis man er for flink, kan man let blive fejet af banen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

- Hvad er løsningen så ifølge de topchefer, du har med i bogen?

- Det handler især om det med at turde gå en anden vej, selvom flertallet gør noget andet. Også det med at de er ret gode til at sige ’rend og hop’ i forhold til, hvad andre tænker.

Annonce:

- Man skal virkelig have hård hud på fingrene for at være med her. Men de er også meget ærlige om, at selv topchefer kan være i tvivl nogle gange. Det er ret befriende for mig og jævnaldrende unge at høre. Jeg tror, der er mange unge, både kvinder og mænd, der gerne vil have et job, der rykker noget, og vil noget med deres arbejdsliv – men som samtidig gerne vil have tid til noget familie.

Artiklen fortsætter under billedet...

Mændene har meget at bidrage med, hvis ligestillingen i Danmark skal rettes op. Og det handler ikke bare om, at de skal vige pladsen for kvinderne, mener forfatteren Sarah Steinitz. Foto: Jonas Pryner
Mændene har meget at bidrage med, hvis ligestillingen i Danmark skal rettes op. Og det handler ikke bare om, at de skal vige pladsen for kvinderne, mener forfatteren Sarah Steinitz. Foto: Jonas Pryner
 

Rolig nu, mænd!

Den debat om ligestilling, som Sarah Steinitz efterlyser i sin nye bog, er kun begyndelse. Der skal meget mere til, mener hun.

- Der er virkeligt brug for en debat. Også ude i hjemmene og mellem partnere.

- For karriere er jo ikke forbeholdt mænd, ligesom barsel og børnepasning ikke er kvindernes ansvar alene. Der er da også nogle kvinder, der skal blive meget bedre til at lade mændene komme til og være fædre.

- Hvorfor det?

- Det handler om, hvordan vi ser kønsrollerne i vores samfund. Ikke mindst fordi der er mange i min generation, der ikke har lyst til det her ræs, hvor man arbejder 60-80 timer om ugen. Men alligevel vil lave noget, der rykker noget.

- Hvordan kan man gøre det anderledes?

- I min virksomhed har vi gjort det ved, at alle er partnere fra begyndelsen og ikke bare ansatte. Vi udbyder også alle opgaver, som man kan melde sig på. Der er ikke en chef, der bestemmer, hvem der skal lave hvad.

- Det gør det nemmere at trække sig i nogle år for så at komme tilbage og melde sig klar til at løse opgaverne. Der skal da eksperimenteres mere med vores arbejdsliv. Det behøves altså ikke være så lineært.

- Det er en nødvendig del af debatten, at det her handler om meget mere end køn?

- Absolut. Jeg har da mødt mange mænd, der er både omsorgsfulde og empatiske. Men af en eller anden grund er det en værdi, der bliver hæftet på kvinder. Måske ser man tit også, hvad man tror, at man leder efter. Der er uanset svaret brug for at få rystet posen med ledere grundigt.

- Er det ikke en reel fælde så, at vi pludselig får ansat kvinder som chefer, fordi de er kvinder?

- Altså hvis vi bare kan få sat gang i debatten om det her, er det et fremskridt. Det betyder jo ikke, at hverken kvinder eller mænd skal blive kørt over.

- Og nu skal mændene så lige tage det roligt, fordi de sidder i den grad hårdt på toppen i dag. Derfor tager de heller ikke skade af, at der kommer flere kvinder ind på ledelsesgangene.

- Hvad er det for nogle begrænsninger, disse kvinder lægger på sig selv eller forsøger at fjerne?

- Det kan jo handle om, at man skal lægge nogle ’pigeting’ fra sig. Man kan ikke være venner med alle. Og man kan ikke være den, der altid skal rydde op og sørge for, at alle har det godt, når man får den her rolle som topchef.

- Ubevidst virker det måske forkert for kvinder at sige: Jeg er sgu god. Jeg er den rigtige til det her. Virker man så mere hård? Det sjove er, at det netop kan være noget, man mest ser selv. For det er ikke sikkert, at andre tænker sådan.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Merete Eldrup: Hvis man som kvinde vil være helt i toppen, tror jeg, det er svært at forestille sig, at man når dertil uden at have nogle alfa-elementer.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:

- Der er jo flere af kvinderne i bogen, der klart melder fra overfor, at de nu skal tale om at være kvinde igen. De vil hellere tale om deres talent og resultater?

- Ja, de her kvinder vil for alt i verden ikke opfattes som ofre, for det er de ikke. Overhovedet ikke.

- Ligestillingsdebatten skal ikke handle om, at det er ’synd for kvinderne’. Det er ærgerligt for os allesammen, når kvinder har ringere chance for at komme ud og bruge deres kompetencer i karrierejobs, og når mænd har ringere chancer for at komme tæt på deres børn.

- Men de er vel ofre for, at lederidealer er lavet af hvide mænd fra den rigtige skole og med det rigtige netværk – og det går både ud over kvinder, ’anderledes’ mænd og kandidater med en anden hudfarve?

- Helt sikkert. Det er virkelig en meget endimensionel måde, vi rekrutterer topchefer på.

- Og jeg ville ønske, at der var plads til en bredere palet af folk på topposterne.

Annonce:

- Alligevel lyder det på disse kvinder næsten, som om de ’køber ind’ på tanken om, at en topleder skal opføre sig som en hvid alfahan, der spiller golf og drikker vin med de rigtige?

- Jo, men efterhånden som man får talt sig ind på hinanden, er det også tydeligt for de her fire topchefer, at der er nogle ting, der gør det sværere for kvinder end for mænd at række hånden op.

- Kvinder bliver dømt hårdere på ikke at være 110 procent mor. Og på den måde bliver det en større omkostning for dem at satse på karrieren. Også hvis de ikke lever op til idealet om, at en topchef er en hård, handlingens type. De egenskaber er nemmere at koble sammen med det at være en mand.

- Det bliver heller ikke betragtet som særligt lederegnet, hvis man bekymrer sig om, hvad andre tænker og tager tingene nært.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Karen Hækkerup: Det passer ikke, at der ikke er kompetente kvinder - men det kan godt være, at de findes uden for folks egne cirkler, så de er svære at opdage.

Annonce:

--------- SPLIT ELEMENT ---------

- Hvem har besluttet det?

- Ja, det er jo det. Det med at bekymre sig om, hvad andre tænker, er i hvert fald noget, man både kan se som negativt – men også som noget positivt, der sikrer, at man kan få et hold med sig ved at være mere empatisk og omsorgsfuld. Det, tror jeg, er nogle ret vigtige lederkompetencer, som er ved at blive mere udbredt i dag.

- Spørgsmålet er vel, hvorfor man skal invitere de kompetencer ind, som kvinderne har, hvis man ikke vil bruge dem? Hvis man ikke bare vil gøre de kvindelige ledere til en mand?

- Ja, præcis. Det handler jo netop om at få forskellige kompetencer og perspektiver i spil.

Prislinks i artiklen

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner, som vi modtager vi en mindre betaling pr. klik for.

- redaktionen

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
De har fået nok af Løkke
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: