Modstandsmand advarer: SS-bog kan inspirere racister

En dansk modstandsmand frygter, at Søren Kams erindringer vil inspirere nye generationer til vold og give dem et fordrejet billede af virkeligheden under 2. verdenskrig. Bogen, 'Et liv uden fædreland', udkommer tirsdag den 10. november

Søren Kams erindringer udkommer 10. november, cirka otte måneder efter hans død. En dansk modstandsmand frygter, Søren Kams fortællinger kan virke inspirerende. (Kams privatarkiv, Søndags Magasinet)
Søren Kams erindringer udkommer 10. november, cirka otte måneder efter hans død. En dansk modstandsmand frygter, Søren Kams fortællinger kan virke inspirerende. (Kams privatarkiv, Søndags Magasinet)
Følg Underholdning

Den danske nazist Søren Kams erindringer kan måske inspirere unge racister til at begå forfærdelige handlinger, og i hvert fald give nye generationer et fordrejet indtryk af nazisternes rolle under 2. verdenskrig. Det siger en højtstående dansk modstandsmand.

– Hvis de bliver præsenteret for en mand, som lyver lige så hurtigt, som en hest kan rende, så kan de meget vel tro... eller i hvert fald sige, 'Han var nok ikke så slem endda', siger siger Anton Nielsen, der er formand for Federation Internationale des Resistants, den internationale sammenslutning af modstandsfolk.

Søren Kam bliver af mange opfattet som ansvarlig for mordet på BT-redaktør Carl Henrik Clemmensen i 1943. Søren Kam nægtede sig skyldig. Han blev aldrig stillet for en dansk domstol, fordi han flygtede til Tyskland.

Dansker på livslang flugt: Skar sin nazi-tatovering af med barberblad

Anton Nielsen mener, Søren Kams fordrejede udlægning af virkeligheden kan virke provokerende på danske modstandsfolk. Han forstår ikke hensigten med, at Søren Kams erindringer udgives efter hans død.

– Jeg formoder, at han prøver at pudse glorien sådan for at få renomméet hævet en lille smule. Men det tror jeg ikke på, er muligt, for det er jo ikke bare indicier i forhold til ham, det er jo beviser for hans optræden. Han var en morder. Han var en helvedes SS mand, som har mange modbydeligheder på sin samvittighed.

Kams nazi-karriere

  • I 1940 meldte Søren Kam sig som 19-årig til SS og var derved en af de første danskere, der tilbød sig frivilligt til tysk tjeneste i Waffen SS.
  • Han var en del af regiment Nordland under Division Wiking, der var med i de indledende faser af overfaldet på Sovjetunionen.
  • I 1942 begyndte han på SS-Junkerskolen i Bad Tölz i Tyskland.
  • I 1945 blev han udnævnt til ’SS-Obersturmführer’, som svarer til premierløjtnant i det danske forsvar. På dette tidspunkt var han kompagnichef ved SS-pansergrenaderregimentet Germania.
  • Syv gange blev Søren Kam såret i løbet af krigen. Han blev blandt andet skudt gennem begge arme, den ene lunge og i baghovedet.
  • 7. februar 1945 hædrede Adolf Hitler ham med Jernkorsets Ridderkors for arbejdet i SS på Østfronten. Hitler overrakte selv medaljen.
  • Søren Kam var medlem af det danske nazistparti, DNSAP, inden han meldte sig til aktiv krigstjeneste. Efter krigen bosatte han sig i Tyskland, men han slap aldrig nazismen.
  • Han fortsatte næsten hele livet med at være en aktiv del af miljøet. Han endte meget højt placeret i HIAG, som er en organisation for veteraner i Waffen SS.

 

Søren Kam var tilknyttet panserdivision Wiking, der begik krigsforbrydelser på østfronten. Hans egen andel i nedskydningen af jøder er aldrig blevet dokumenteret. Anton Nielsen frygter dog, at Søren Kams tanker handlinger vil virke inspirerende.

- Det er det, man kan frygte: At der er nogen, der siger, ' Nå, ja, det var sgu egentlig ikke så dårligt fundet på, det der’. Nazistiske og fascistiske kræfter bryder frem i hele Europa i øjeblikket. Højrenationalister har kronede dage. Så er det da klart, der er da en grobund for en sådan bog. Og der vil være folk, der vil tage den til sig, siger han.

Anton Nielsen har endnu ikke har læst bogen, der udkommer 10. november. Bogen indeholder kommentarer fra to historikere, der repræsenterer en mere generel opfattelse af historiske begivenheder end den, Søren Kam giver udtryk for.

Læs alt om Søren Kam og bogen i Ekstra.

Kams forsvar

Den danske topnazist Søren Kam blev efter Anden Verdenskrig et af de mest markante billeder på danske krigsforbrydere under krigen.

En augustaften i 1943 var han med til at myrde den kendte BT-redaktør Carl Henrik Clemmensen. Men Søren Kam blev aldrig dømt for sin forbrydelse. Han forsvandt i krigens kaos og skabte sig en ny tilværelse i Tyskland under falsk navn.

Nu – knap otte måneder efter hans død 23. marts 2015 – udkom hans erindringer på dansk i bogen ’Et liv uden fædreland’.

Det er første gang, at Kams spektakulære historie bliver fortalt med hans egne ord.

Med masser af løgne lykkedes det Søren Kam at snyde både de tyske og de danske myndigheder efter krigen.

Selv da hans rigtige identitet kom frem, undveg Søren Kam alle forsøg på en egentlig rettergang og udlevering til Danmark. Medkumpanen i mordet på Clemmensen, Flemming Helweg-Larsen, var ikke så glat. Han blev som den første i retsopgøret dømt og henrettet i 1946.

Til sin død stod Søren Kam på den jødiske nazijæger Efraim Zuroffs liste over de ti mest eftersøgte nazistiske krigsforbrydere i verden. Men Kam levede i relativ fred og ro i den lille sydtyske by Kempten. Fra rækkehuset, hvor Ekstra Bladet i 2013 opsøgte den tidligere SS-Obersturmführer, skrev han sine erindringer.

Her havde Søren Kam, der blev 93 år gammel, mulighed for at fremlægge alt uden risiko for at blive dømt og straffet. Det gjorde han ikke.

Hvad der egentlig skete på den tomme landevej i 1943, da Clemmensen blev gennemboret af otte projektiler, tog Søren Kam med sig i graven. Han undgår behændigt at nævne den skæbnesvangre aften mere end højst nødvendigt og henviser til de mange forskellige forklaringer, han gennem tiden har givet. I den sidste forklaring erkendte han, at han deltog, men at det ’var et uheld’. Indrømmelsen kom vel og mærke først, da det lå fast, at forældelsesfristen var overskredet.

I stedet giver han masser af spalteplads til et selvportræt af en charmerende nazi-dandy, der lægger sygeplejersker ned overalt, hvor han bliver indlagt. Når han altså ikke lige er ved fronten og gøre sig fortjent til Jernkorsets Ridderkors.

I erindringerne bliver Hitlers elitehær, Waffen SS, også forsøgt renskuret. Kam og hans soldaterbrødre kendte ifølge ham selv intet til drab på civile eller udrensningen af de europæiske jøder.

Det er stik imod, hvad alle historiske kilder peger på. Nemlig at Waffen SS både var vidner til og selv tog del i folkemordet. Det er bevist, at division Wiking, som Kam hørte under, deltog i massakrer på Østfronten. De bistod ’einsatzgrupperne’ i massenedskydninger af ukrainske jøder. Det er ikke et bevis for, at Kam selv deltog, men det er som minimum højst utænkeligt, at han intet kendte til det.

 

Mere fra Ekstra Bladet+

Lad os hermed rose de radikale

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind