Stor nyhed: 'Millennium'-trilogien fortsætter

Der kommer nu yderligere tre bøger i Stieg Larssons 'Millennium'-trilogi

'Millennium'-serien blev filmatiseret og havde premiere i 2009 med skuespillerne Michael Nyqvist og Noomi Rapace i rollerne som henholdsvis Mikael Blomkvist og Lisbeth Salander. Foto: Stella Pictures
'Millennium'-serien blev filmatiseret og havde premiere i 2009 med skuespillerne Michael Nyqvist og Noomi Rapace i rollerne som henholdsvis Mikael Blomkvist og Lisbeth Salander. Foto: Stella Pictures

Er du fan af svenske Stieg Larssons kriminalromaner fra 'Millennium'-trilogien, kan du godt begynde at glæde dig.

Det svenske Aftonbladet melder nemlig, at bogforlaget Polaris udgiver yderligere tre bøger i serien.

'Serien om Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist er et mageløst epos, og David Lagercrantz gjorde et fantastisk stykke arbejde, da han overtog roret,' siger Jonas Axelsson, der er forlagsdirektør hos Bokförlaget Polaris i en pressemeddelelse.

'Vi er glade for tilliden og vil gøre vores yderste for sammen med den rette forfatter og med respekt for oprindelsen at forvalte Millenniums lysstyrke,' tilføjer han. 

Yderligere nyt om de tre kommende 'Millennium'-bøger vil blive præsenteret for omverdenen inden for kort tid. Det er endnu uvist, hvem forfatteren bag de nye bøger bliver.

Den svenske forfatter Stieg Larsson var journalist og forfatter og er mest kendt for at have skrevet 'Millennium'-trilogien. Foto: JAN COLLSIÖÖ
Den svenske forfatter Stieg Larsson var journalist og forfatter og er mest kendt for at have skrevet 'Millennium'-trilogien. Foto: JAN COLLSIÖÖ

Verdensomspændende succes
Millennium-serien består af tre kriminalromaner af den nu afdøde Stieg Larsson (1954-2004). Larsson havde planlagt i alt ti bøger i serien, men døde inden han nåede at færdiggøre den fjerde.

Forfatteren indsendte manuskriptet til de populære romaner inden sit dødsfald, men de blev først udgivet efter hans død. De to hovedpersoner i serien er journalisten Mikael Blomkvist, der er redaktør på det fiktive blad Millenium, og Lisbeth Salander, en kvinde i tyverne med fotografisk hukommelse.

'Millennium'-serien har indtil videre solgt i alt over 100 millioner eksemplarer på verdensplan og er udgivet i mere end 50 lande.

Her ses skuespillerne fra filmatiseringen af Stieg Larsons bog 'Mænd der hader kvinder'. Foto: KNUT KOIVISTO
Her ses skuespillerne fra filmatiseringen af Stieg Larsons bog 'Mænd der hader kvinder'. Foto: KNUT KOIVISTO
 

 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Selv #metoo-entusiastiske kvinder må medgive