2014 går på hæld: Her er årets nye par

Amor har haft travlt i den danske kendisverden, som i år har budt på adskillige nye par

Christopher og Cecilie Haugaard er bare ét af mange nye par. (Foto: Mogens Flindt)
Christopher og Cecilie Haugaard er bare ét af mange nye par. (Foto: Mogens Flindt)
Følg Underholdning
Følg Danske kendte

Kærligheden har det heldigvis ualmindeligt godt i Danmark - i hvert fald blandt de danske kendisser.

I årets løb er der adskillige kendte ansigter, der har fundet sig en kæreste. Og i flere af tilfældene har de fundet sammen med en anden kendis.

Herunder har Ekstra Bladet samlet et udpluk af de mest prominente pardannelse i det år, der er ved at gå på hæld.

Christopher og Cecilie Haugaard

Christopher på den røde løber med Cecilie Haugaard. (Foto: Mogens Flindt)
Christopher på den røde løber med Cecilie Haugaard. (Foto: Mogens Flindt)

I sensommeren kunne popsangeren Christopher spottes rundt omkring i hovedstaden sammen med en køn pige. Og der var ikke bare tale om en sommerflirt. Pigen hed Cecilie Haugaard og var - og er stadig - krøltoppens kæreste. For ikke mere end en måned siden flyttede parret sammen.

Christopher flytter sammen med kæresten

Mette Frederiksen og Bo Tengberg

Bo Tengberg og Mette Frederiksen blev kærester i 2014. (Fotos: Klaus Bo Christensen og Mogens Flindt)
Bo Tengberg og Mette Frederiksen blev kærester i 2014. (Fotos: Klaus Bo Christensen og Mogens Flindt)

I april annoncerede socialdemokraten Mette Frederiksen, at hun skulle skilles fra sin ægtemand gennem 11 år. I september havde hun så atter fundet kærligheden. Den nye kæreste var filmfotografen Bo Tengberg, som tidligere har dannet par med skuespiller Trine Pallesen.

Mette Frederiksen scorer skuespillers eksmand

Mette Walsted Vestergaard og Jan Grarup

Mette Walsted Vestergaard og Jan Grarup fandt sammen i 2014. (Fotos: All Over)
Mette Walsted Vestergaard og Jan Grarup fandt sammen i 2014. (Fotos: All Over)

Fotografen Jan Grarup er vild med tv-værter. I hvert fald dannede han tidligere par med TV2-værten Kamilla Walsøe, mens han i april i år fandt sammen med DRs Mette Walsted Vestergaard. Tidligere var Mette Walsted Vestergaard sammen med den politiske kommentator Michael Kristiansen. De blev dog skilt i 2013.

Mette Walsted Vestergaard har fået ny kæreste

Peter Schmeichel og Laura von Lindholm

Peter Schmeichel og Laura von Lindholm. (Foto: Jakob Jørgensen)
Peter Schmeichel og Laura von Lindholm. (Foto: Jakob Jørgensen)

Den tidligere målmand Peter Schmeichel har ikke bare et godt boldøje. Han har også næse for smukke kvinder. I årets løb blev han kæreste med den tidligere model Laura von Lindholm, der blandt andet tidligere har poseret i Playboy.

Nyskilte Peter Schmeichel scorer lækker skuespiller

Mascha Vang og Andreas Bo

Andreas Bo og Mascha Vang. (Foto: Kenneth Meyer)
Andreas Bo og Mascha Vang. (Foto: Kenneth Meyer)

En af landets sjoveste mænd slog i årets løb kloen i en af landets smækreste kvinder. I marts stod Andreas Bo og Mascha Vang nemlig frem og fortalte, at de var blevet et par.

Mascha Vang og Andreas Bo: Ja vi er kærester

Stephanie Kessler og Cengiz Salvarli

Stephanie 'Geggo' Kessler og Cengiz Salvarli. (Foto: Anthon Unger)
Stephanie 'Geggo' Kessler og Cengiz Salvarli. (Foto: Anthon Unger)
 

Også Linse Kesslers datter, Stephanie 'Geggo' Kessler blev ramt af Amors pile i det forgange år. Efter at være gået fra Michal, som hun dannede par med i foråret, har hun nemlig nu fundet sammen med Cengiz Salvarli.

Lykke May og Nicki Bille

Nicki Bille og Lykke May. (Foto: Anthon Unger)
Nicki Bille og Lykke May. (Foto: Anthon Unger)

Lykke May havde godt nok et barn med kunstneren Julian Schnabel i New York, men boldbanditten Nicki Billes charme kunne hun ikke modstå. Efter at være blevet set sammen et hav af gange, men uden at ville indrømme, at der var noget mellem dem, er det nu sikkert og vist: De to turtelduer er et par.

Så kyssede Nicki med Lykke May

Medina og Mikkel Gregers Jensen

Medina med Mikkel Gregers Jensen. (Foto: All Over)
Medina med Mikkel Gregers Jensen. (Foto: All Over)

I 2013 var Medina og Christopher Danmarks kendispar nummer et, men omkring nytår gik de fra hinanden. Siden har Christopher fundet sig en ny kæreste, og det har Medina nu også. Hun er nemlig faldet for den mandlige model Mikkel Gregers Jensen.

Medina lufter ny flamme på nettet

Remee og Mathilde Gøhler

Remee med sin nye kæreste, Mathilde Göhler. (Foto: Jakob Jørgensen)
Remee med sin nye kæreste, Mathilde Göhler. (Foto: Jakob Jørgensen)

Remee elsker unge modeller. I lang tid har han været sammen med Simona Popovic, men da det forhold gik i stykker, gik der ikke længe, inden musikmesteren kunne ses sammen med den smukke model Mathilde Gøhler. Parret er allerede så fasttømret, at de fejrede jul sammen i Dubai.

Remee scorer undertøjsmodel

Frederik Fetterlein og Andrea

Frederik Fetterlein og Andrea. (Foto: Mogens Flindt)
Frederik Fetterlein og Andrea. (Foto: Mogens Flindt)

En anden herre, der også holder meget af yngre modeller, er Frederik Fetterlein. I slutningen af november havde han sin seneste scoring med på den røde løber. Den heldige udkårne er den smukke svensker, Andrea, som Fetterlein - på samme måde som Remee - holder jul med i Dubai.

Fetterlein i kæreste-ups

Peter Birch og Alma Amila Rasmussen

Peter Birch og Alma Amila Rasmussen. (Privatfoto)
Peter Birch og Alma Amila Rasmussen. (Privatfoto)

Peter Birch har heller aldrig holdt sig tilbage, når det kom til unge, smukke piger. Og hans nye kæreste er da også begge dele. Den festglade fyr har nemlig scoret 'Topmodel'-deltageren Alma Amila Rasmussen.

Claudia Rex og Kasper Svenstrup

Claudia Rex og Kasper Svenstrup. (Privatfoto)
Claudia Rex og Kasper Svenstrup. (Privatfoto)
 

Dansemusen Claudia Rex svingede i 2014 rundt med Johannes Nymark på dansegulvet, men rent privat fandt hun melodien med musikmageren Kasper Svenstrup. Det bedste skår fra 'Vild med dans' afslørede selv sit nye forhold på Facebook i marts, og godt et halvt år efter meddelte parret, at de var flyttet sammen.

Irina Babenko og DJ Faustix
Irina Banenko og hendes kæreste, dj'en Faustix. (Privatfoto)
Irina Banenko og hendes kæreste, dj'en Faustix. (Privatfoto)
 

Efter i længere tid at have sukket efter en fast kæreste, fandt den tidligere realitystjerne Irina Babenko endelig lykken, da hun mødte dj'en Faustix. Deres kærlighed har allerede båret frugt, for i det nye år bliver det forelskede par forældre til en lille pige.

 

Reneé Toft Simonsen og Thomas Helmig - igen

 

Efter 13 års ægteskab – og 17 års samliv - gik Thomas Helmig og Renée Toft Simonsen fra hinanden i efteråret 2013. Men 2014 blev året, der bragte dem sammen igen. Hele historien om brud og genopdaget kærlighed valgte Renée at fortælle om i selvbiografien 'Renée – At finde hjem'.

– Og selv om der skete en masse, Thomas og jeg altid vil bære med os videre i vores forhold, er det ikke noget, vi vil lade ødelægge noget nu. Vi har klaret den her kæmpe krise og er kommet sammen ud på den anden side – i et stærkere forhold. Det er jeg vildt glad og stolt over, sagde hun blandt andet til Ekstra Bladet i forbindelse med udgivelsen af bogen.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+