54-årige Gitte Nielsen: Jeg er blevet mor

Frida blev født i Los Angeles, og forældrene er ifølge en udtalelse ovenud lykkelige

Gitte Nielsen har efter eget udsagn født sin første datter. Foto: Linda Johansen
Gitte Nielsen har efter eget udsagn født sin første datter. Foto: Linda Johansen
Følg Danske kendte

Den langbenede danske skuespiller og model Gitte Nielsen er i en alder af 54 år blevet mor til en lille datter.

Det oplyser hun og gemalen, den 39-årige italiener Mattia Dessi i en udtalelse til magasinet People.

- Vi er ovenud lykkelige over at kunne byde vores smukke datter velkommen i vores liv. Det har været en lang rejse, og det har været det hele værd.

Datteren hedder ifølge parret Frida og vejede ved fødslen 2,5 kilo.

Gitte Nielsen er nu mor til fire drenge og en lille pige. Foto: Linda Johansen
Gitte Nielsen er nu mor til fire drenge og en lille pige. Foto: Linda Johansen
 

Brigitte Nielsen overraskede alt over alle i maj måned, da hun pludselig postede et billede af sig selv med en kæmpe mave på de sociale medier Twitter og Instagram.

Det fik fans og medier til at spekulere i, om det hele blot var en spøg fra den verdensberømte dansker, eller om hun rent faktisk var gravid.

Ekstra Bladet har adskillige gange spurgt Gitte Nielsens management direkte, om danskeren virkelig var gravid, men det er der aldrig kommet et klart svar på. Det er kun blevet til kryptiske meldinger om, at parret bekræfter familieforøgelsen.

Gitte Nielsen bekræfter graviditet - men hvis?

Om Gitte Nielsen selv har båret Frida eller om den lille pige er kommet til verden med hjælp fra en rugemor er altså stadig et ubesvaret spørgsmål.

Ekstra Bladet har naturligvis endnu en gang forsøgt at opklare, hvad der er sandt og falsk i sagen, men har ikke fået svar fra Gitte Nielsen-lejren.

 

Gitte Nielsen har i forvejen fire store drenge. Én fra ægteskabet med Kasper Winding, én fra forholdet med NFL-spilleren Mark Gastineau og to fra ægteskabet med Raoul Meyer. I dag danner hun par med Mattia Dessi.

Den amerikanske skuespiller Sylvester Stallone and Gitte Nielsen til deres bryllup i Beverly Hills i 1985. Foto: AP
Den amerikanske skuespiller Sylvester Stallone and Gitte Nielsen til deres bryllup i Beverly Hills i 1985. Foto: AP

Gitte Nielsen har natten til søndag lagt Peoples historie om fødslen på sin Facebook-væg.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.