Der er smil over hele linjen i familien Elhauge, som i mere end et årti var med i TV 2-hittet 'Årgang 0', hvor seerne kunne følge med i unge Christians liv med hans brødre og forældre.
Nu er der imidlertid kommer et nyt medlem til Elhauge-klanen. Det skriver Tina Elhauge på Facebook, hvor hun bekendtgør, at hun er blevet farmor, efter hendes ældste søn, 26-årige Oscar, er blevet far til en lille pige, som han har fået med sin hustru Nanna.
'Stort tillykke til Nanna og Oscar med den lille pige. Hvor heldige har vi allesammen lov at være, det kan ikke beskrives', skriver Tina Elhauge i sit opslag, som hun har givet Ekstra Bladet lov til at bringe.
Over for Ekstra Bladet bekræfter Oscar Elhauge de glædelige nyheder.
'Det gik godt, og vi har det alle meget godt - og er trætte. Det er helt ubeskriveligt og fantastisk at blive forældre,' skriver han.
'Lidt uvirkeligt'
Tina fortæller Ekstra Bladet, at den lille pige kom til verden sent onsdag aften, og at det føles dejligt og mærkeligt at være farmor.
- Det er jo helt fantastisk. Det er stadig lidt uvirkeligt. Der ligger et smukt menneske nu, det er for crazy.
I opslaget kommer Tina Elhauge også ind på, at hun selv udelukkende har fået tre drenge i form af Oscar, Christian og Ludwig.
'Og som noget helt nyt i Elhauge familien, er der kommet en lille pige til, hvor vidunderligt er det lige. Lille Nora, du vil blive knuselsket af os allesammen. I dag er vi alle blevet mindet om en kærlighed der er uudsigelig, og vi vil nyde hvert øjeblik med dig, og din far og mor.'
Oscar Elhauge og Nanna Elhauge blev gift i december, selvom det først var meningen, at de skulle have været gift i 2023.
'Det var ikke lige planen, at vi skulle giftes før til næste år, men så fik vi den fantastiske besked, at vi venter en lille pige. Vi synes, det var bedst for os alle sammen at blive gift, inden hun kommer til verden', skrev Oscar Elhauge dengang til Ekstra Bladet.
Den danske coach Jens 'The Beast' flækkede sin skuldermuskel på grund af paraffin-olie. Hør ham fortælle om konsekvenserne i 'Der er brev' herunder eller i din podcast-app