Foråret har stået i forelskelsens tegn for den tidligere 'Årgang 0'-deltager Mathilde Beuschau og Robin Christensen fra 'Ex on the Beach'.
Over for Ekstra Bladet bekræfter begge parter, at de ser hinanden og har gjort det i nogle uger, efter de i et stykke tid havde skrevet sammen på Instagram.
- Jeg lagde et opslag op om, at jeg skulle til Sverige for at træne, og hun syntes, det lød spændende, så hun spurgte, om hun ikke kunne komme med næste gang. Så jeg skrev til hende, da vi stod foran den næste tur, siger 20-årige Robin Christensen og fortsætter:
- Derfra gik snakken, og vi klikkede bare rigtig godt fra starten af, siger realitydeltageren, der fortæller, at træningsturen til Sverige skete for tre uger siden, og at de siden har tilbragt hver nat sammen.
Droppede ud: Nu tager hun stor chance
20-årige Mathilde Beuschau fortæller, at hun på ingen måde havde regnet med, at hun skulle kaste sig ud i en romance på nuværende tidspunkt.
- Vi havde snakket med hinanden i en måneds tid, inden vi så hinanden - bare på venneplan, for jeg havde regnet med, at jeg skulle være single i et godt stykke tid endnu. Men så mødte jeg ham, og så var han egentlig meget sød, griner hun.
Fantastisk humor
Mathilde Beuschau lægger ikke skjul på, at hun er faldet pladask for realitydeltageren.
- Han har nogle dejligt brune øjne, og så har han en fantastisk god humor, som jeg godt kan lide. Vi klikker meget godt sammen - og gjorde det fra starten af. Personlighedsmæssigt er han bare lige noget for mig, siger Mathilde Beuschau.
'Årgang 0'-familie i opråb: Hør nu efter
Robin Christensen er heller ikke i tvivl om, hvad han faldt for ved den tidligere 'Årgang 0'-deltager.
- Som person har jeg mange seriøse sider, og jeg vil også betegne mig som moden i forhold til min alder. Men jeg har også mange punkter, hvor jeg er useriøs og godt kan lide at tage lidt pis på det hele. Og jeg ser lidt af det samme i hende også, siger Robin og fortsætter:
- Hun er meget fremme i skoene, og når hun sætter sig ting for, så går hun også efter dem. Alligevel er der også de useriøse sider, hvor hun tager lidt pis, så på en eller anden måde kan jeg spejle mig lidt i hende.
Ser ikke andre
Mathilde Beuschau og Robin Christensen har tilbragt nætterne sammen i de seneste tre uger. Men de kalder endnu ikke hinanden for kærester.
- Der er ikke rigtig kommet titel på endnu, og det er også helt fint. Men han har ikke rigtig forladt min lejlighed, siden vi begyndte at se hinanden, griner hun og fortæller, hvordan livet har været de seneste uger:
- Det har da været skønt. Jeg har ikke været vant til at være så meget sammen med en person på denne måde, som jeg har været med ham. Og det har bare været helt naturligt, at han bare er blevet sovende. Men jo ældre man bliver, så betyder det egentlig ikke det store, om der kommer titel på - bare man har det godt sammen. Jeg tror, det kommer naturligt, hvis det sker - og det gør det nok, siger Mathilde Beuschau.
Mathilde dropper mænd - for en stund
Også Robin Christensen er godt tilfreds med, hvordan tingene er nu, og han behøver heller ikke at få en titel på forholdet.
- Man kunne måske godt betegne det sådan (som kærester, red.), når nu vi ser hinanden hver dag og sådan noget. Men jeg gider bare heller ikke at sætte status på for tidligt, siger Robin og fortæller, at selvom de ikke kalder sig kærester, så ser de heller ikke andre.
Der er sket meget med Mathilde Beuschau, siden hun trak sig fra skærmen i TV2-programmet. Det kan du se meget mere til i artiklen herunder: