'Årgang 0'-stjerne i isolation: Lever på 16 kvm

David Ellebye er i isolation på sjette dag

David sammen med søsteren Rachel til Reality Awards tidligere på året. Foto: Jonas Olufson
David sammen med søsteren Rachel til Reality Awards tidligere på året. Foto: Jonas Olufson

David Ellebye, der er bror til Rachel Ellebye, er blevet beordret i hjemmeisolation af lægen, efter han udviklede symptomer på coronasmitte.

Det skriver Billed-Bladet.

Til Ekstra Bladet fortæller 'Årgang 0'-kendingen, at han i sidste uge havde mild feber, meget hoste og smerter i brystet, når han trak vejret, men at det er blevet bedre i denne uge.

- Jeg ringede til min læge, der sagde, at det lød som det (coronavirus, red.), så jeg blev bedt om at blive hjemme, siger David Ellebye.

33-årige Kristin Cavallari var hovedperson i de to sidste sæsoner af 'The Hills'. Foto: Jen Lowery / SplashNews.com/Ritzau Scanpix Intl. kendte Realitybabe gør comeback

Han blev ikke testet, og han kan derfor ikke med sikkerhed sige, om han er smittet.

Da han bor på kollegium, kan han være en lille smule udfordret.

- Jeg har vel 16 kvadratmeter, det er ikke meget, og jeg er på sjettedagen med isolation, tror jeg. Man glemmer lidt tiden, og det kan være lidt kedeligt, men særligt når jeg bor på kollegie, må jeg bare bide det i mig, siger David Ellebye, der fortæller, at man får en smule ’økuller’ af at være isoleret.

Trods den løse kjole slår Julie Christiansen fast, at hun ikke er gravid. Foto: Mogens Flindt Danske kendte Afslører næste store skridt med kæresten

Passe på
Han bruger tiden på at få læst skønlitteratur, spille videospil og følge fjernundervisningen fra CBS. Han er ikke i tvivl om, at isolation er en nødvendighed.

- Det gælder om at udvise samfundssind og passe på hinanden. Jeg er ung og har haft milde symptomer, men jeg ved ikke, om nogen på kollegiet har en kronisk sygdom, og så er der de ældre. Vi andre må tage os sammen, siger han.

- Hvad gør du med mad?

- Jeg har de mest fantastiske gangkammerater, der hjælper med indkøb, tjekker post og laver mad til mig. Folk tager det super alvorligt og bakker op om det. Det er de færreste, der har lyst til selv at få det, så hele vores etage bliver lukket ned. Folk taget det virkelig alvorligt, det er super fedt.

Christiane Schaumburg-Müller viser kæresten Daniel Åxman frem. Privatfoto Danske kendte Christiane viser kæresten frem

Mistænker metroen
David Ellebye fortæller, at han har kontaktet alle, han har været i kontakt med. Han ved dog ikke, om de også er røget i hjemmeisolation, eller hvad der sker med dem. Han ved heller ikke, hvordan han selv er blevet smittet, men han har et bud.

- Jeg bruger metroen og bor i Ørestaden, så der er mange mennesker omkring mig. Men jeg er ikke sikker på, hvordan det kan være sket, slutter han.