'Årgang 0'-stjerne jubler: - Det bliver dejligt

Rachel Ellebye skal starte på drømmestudiet inden længe

Rachel Ellebye er kommet ind på spansk sprog og kultur på Københavns Universitet. Foto: Bjørn Jakobsen
Rachel Ellebye er kommet ind på spansk sprog og kultur på Københavns Universitet. Foto: Bjørn Jakobsen

Blandt de mange forventningsfulde unge mennesker, der natten til onsdag fik besked om optag på uddannelser, var 20-årige Rachel Ellebye, som er kendt fra 'Årgang 0'.

Ved midnat fik hun besked om, at hun var optaget på universitetet. Det skriver hun i et opslag på Instagram.

Til Ekstra Bladet fortæller Rachel Ellebye, at det simpelthen er drømmestudiet, hun skal begynde på.

- Jeg skal starte på spansk sprog og kultur på Københavns Universitet, og det var min førsteprioritet, heldigvis, siger hun og tilføjer:

- Jeg glæder mig enormt meget. Det bliver dejligt at komme i gang igen og få en fast rutine igen.

Der starter omkring 60 personer på studiet, og Rachel Ellebye glæder sig til at møde dem.

- Jeg glæder mig til at beskæftige mig endnu mere med spansk, både kulturen og sproget. Og så glæder jeg mig til at møde en masse spændende mennesker med samme lidenskab som mig, siger hun.

Hun ved dog endnu ikke, hvordan studiestarten kommer til at forløbe.

- Det bliver jo lidt spændende i år med corona-situationen. Jeg har læst, at der ikke bliver nogen hyttetur, men der bliver nogle forskellige hygge-arrangementer, og det er fint, synes jeg, siger hun.

Forlader kæresten: - Vi har klaret det før

Flytter
Tidligere på måneden fortalte Rachel Ellebye, at hun efter at have holdt sabbatår i Oslo, hvor hun har boet med sin kæreste, Eirik, nu er flyttet til Danmark igen for at forberede sig til studiestarten.

Det betyder, at hun og Eirik skal til at være langdistance-kærester.

Rachel Ellebye med sin mor, Theresia, storebror, David, og far, Lars. Foto: Tariq Mikkel Khan
Rachel Ellebye med sin mor, Theresia, storebror, David, og far, Lars. Foto: Tariq Mikkel Khan

- Det bliver selvfølgelig hårdt, men vi har klaret det før. Da jeg gik på kostskole i Birkerød, boede han i Norge. Vi sås på regulær basis, og vi ved, hvor vigtigt det er at bevare kontakten, sagde hun i den forbindelse til Ekstra Bladet.

- Det er kogekonens skyld!

Parret havde da også gennemtænkt beslutningen.

- Planen har hele tiden været, at vi skulle bo sammen i mit sabbatår. Og man skal huske på, at vi er unge. Vi skal ud og se verden og opleve noget, sagde Rachel Ellebye.

Til august flytter Rachel Ellebye til København, hvor hun har fremlejet en lejlighed i fem måneder, hvorefter hun håber at finde et kollegieværelse.