Det tog godt nok lige et par forsøg, men nu har Rachel Ellebye fra TV2's 'Årgang 0' fået sit kørekort.
Det deler den unge kvinde på sin Instagram-profil, hvor hun stolt står foran en bil med det midlertidige kørekort i hånden.
'Hvad er det stykke papir i min hånd? Nå ja, det er mit kørekort', skriver hun til billedet, hvor hun står storsmilende. '
Men det har dog ikke været den letteste vej til kortet.
Rachel fortæller til Ekstra Bladet, at det faktisk lige tog et par gange.
- Det er faktisk mit tredje forsøg, men man plejer jo at sige, at tredje gang er lykkens gang, lyder det.
Og stjernen fra tv-programmet har da også allerede planlagt, hvor hun skal køre hen første gang som rigtig bilist.
- Det bliver ind til Aabenraa, hvor jeg skal ordne nogle ærinder med min mor.