Afslører bryllupsdetaljer

Nicolai Schwartz, der skal giftes med Silas Holst til sommer, drømmer om et utraditionelt bryllup

Silas Holst skal giftes med kæresten Nicolai Schwartz til sommer, og her afslører Nicolai sit drømmebryllup. Foto: Per Lange
Silas Holst skal giftes med kæresten Nicolai Schwartz til sommer, og her afslører Nicolai sit drømmebryllup. Foto: Per Lange

Kærligheden blomstrer i bedste velgående mellem Silas Holst og Nicolai Schwartz, der som bekendt skal giftes, efter sidstnævnte gik på knæ mandag.

Men det var ikke helt uden udfordringer, da 'Paradise Hotel'-deltageren Nicolai Schwartz efter lang tids grubleri endelig tog skridtet og friede til 'Vild med dans'-stjernen, Silas Holst.

- Jeg har gået et helt år og tænkt, hvordan jeg skulle gøre det, fordi vi begge har meget travlt. Jeg snakkede med Lise Rønne (Silas' dansepartner) og fik arrangeret, at vi kunne tage op til Marienlyst Strandhotel mandag aften, og så kunne Silas og Lise øve dans tidligt på dagen, siger Nicolai og fortsætter:

- Vi spiste en lækker gourmetmiddag på hotellet, hvorefter vi gik op på vores værelse, som hotellet havde pyntet op med balloner i dagens anledning. Så gik jeg bare på knæ, og han sagde heldigvis ja, jubler han. 

Alt andet end et kirkebryllup
Selvom Nicolai Schwartz nu er lettet over, at han fik Silas' ja, ligger der også et bryllup forude, som han går og tænker en del over.

Parret, der har været sammen i fire år, skal nemlig giftes til sommer, og det skal i hvert fald ikke være et traditionelt kirkebryllup, lyder det bestemt fra Nicolai Schwartz.

- Intet er sikkert endnu, men vi skal i hvert fald ikke holde et kirkebryllup, hvor folk sidder i en hestesko, og vi skal lytte til 18 taler, som man er ved at falde i søvn over. Vi skal væk fra alt det formelle og skabe et brag af en fest, som vi aldrig vil glemme, siger han og tilføjer, at de vil invitere en masse venner.

Et hus fyldt med børn
Når snakken falder på fremtidsdrømme, er der især en ting, der går igen hos Nicolai Schwartz - nemlig børn, og helst mange af dem.

- Jeg har aftalt med en veninde, at vi skal have to børn, som Silas skal være bonusfar for, ligesom jeg er bonusfar for hans to børn. Jeg gad godt have et helt hjem, hvor det væltede med børn.

- Vi bor i forvejen mange sammen, fordi vi er en regnbuefamilie. Silas' eksmand, nye kæreste og de to børn, Silas har med sin eksmand, bor i samme hus som os. Moderen til deres to børn bor lige ved siden af.

Nicolai Schwartz og Silas Holst havde kendt hinanden i årevis, da venskabet udviklede sig til kærlighed. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Nicolai Schwartz og Silas Holst havde kendt hinanden i årevis, da venskabet udviklede sig til kærlighed. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Silas Holst har meddelt, at han stopper i 'Vild med dans' efter denne sæson.

Silas Holst forklarer, hvorfor han forlader 'Vild med dans' efter denne sæson.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør blandt andet om de voldsomme sager fra DR's pigekor i Ekstra Bladets nye podcast 'Kvindetribunalet' med Anna Thygesen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri